Voksendåb - Sen Dåb

Du kan blive døbt når som helst i livet. Og det er der stadig flere, der gør. Der er typisk fire situationer, hvor det sker. Og det behøver ikke at foregå om søndagen foran en masse mennesker. Vi døber også udvalgte lørdage eller finder en særlig dag sammen med dig.

Du er barn og er endnu ikke blevet døbt, men det vil du gerne.

Mange forældre vælger at lade barnet selv bestemme, om det skal døbes, når der er gammelt nok til at træffe et valg. Hvis du gerne vil døbes nu, så kontakt præsterne eller send besked på nedenstående formular.

Kammeraterne skal konfirmeres, og du er ikke døbt endnu.

Du går i 7-8 klasse, og dine kammerater skal til at påbegynde deres konfirmations undervisning. Du vil også gerne konfirmeres i den kristne tro, men konfirmationen forudsætter, at du er døbt. Og det er du endnu ikke blevet.

Du er voksen, er aldrig blevet døbt, men synes, at tiden er inde.

Også som voksen kan du blive døbt. Det er der efterhånden mange, der gør. Det behøver ikke ske i forbindelse med søndagsgudstjenesten, men kan ske mere diskret ved én af vores lørdagsdåb eller en anden dag.

Du er ramt af sygdom og har truffet en beslutning

Rammes man af alvorlig sygdom, vil man ofte betragte livet på en ny måde. Det kan betyde, at kristendommen kommer til at betyde noget særligt, og ønsket om at blive døbt kan komme på tale, hvis ikke du er døbt i forvejen. Tøv ikke med at træde ind i den kristne tro uanset, hvor på livets bane du befinder dig.

Hvad gør du nu?

Du ringer bare til én af Humlebæk Kirkes præster. Så taler vi sammen om det.

   Dåbslørdage i den kommende tid