Vil du være minikonfirmand i Humlebæk Kirke?

 

For elever i 3. klasse. Minikonfirmanderne overnatter i Humlebæk Kirke... Og laver børnegudstjeneste søndag morgen, når de vågner.

 

NB: hvis der er forældre, som gerne vil være med, så er I også velkomne


Det bliver bare rigtig hyggeligt. Vi glæder os


Kærlig hilsen Anne (kirke-og Kulturmedarbejder) og Mona (præst) 51813281

 

Tilmeld dig minikonfirmandforløbet her

Første gang

Vi mødes første gang torsdag d. 20. februar kl. 16.00 i Humlebæk Kirke

... her skal vi gå på opdagelse i kirkerummet, og vi skal synge, lege og høre historier. Vi skal også begynde at forberede den gudstjeneste, som vi skal lave sammen søndag morgen, når I vågner i kirken...

Overnatning i kirken

Vi mødes lørdag d. 22. februar kl. 17.00 til overnatning i kirken...

Vi skal sove sammen i kirken, og vi skal også på natløb på kirkegården. I skal huske liggeunderlag, sovepose, nattøj, tandbørste og et par sko, I hurtigt kan stikke i. Husk også en lommelygte.

Vi sørger for aftensmad og måske er der slikposer, hvis I finder skatten på kirkegården. Søndag sørger vi for morgenmad...

... og du bliver hentet næste morgen

Du skal først hentes igen søndag d. 23. februar efter gudstjenesten…

Gudstjenesten begynder kl. 10 og slutter kl. 11.
Din familie kan komme og være med til gudstjenesten og tage dig med hjem bagefter. Vi sørger for, at der er kaffe til de voksne. Det plejer de godt at kunne lide…