Dette hellige evangelium til 19. søndag efter trinitatis skriver evangelisten Johannes 1,35-51

Dagen efter stod Johannes igen sammen med to af sine tilhængere, ³⁶og da de så Jesus gå forbi, sagde han: »Se, der går det lam, der skal ofres.« ³⁷Det hørte Johannes’ to tilhængere og gik efter Jesus. ³⁸Han vendte sig om og så, at de var fulgt efter ham, og så spurgte han: »Hvad vil I?« »Hvor bor du, rabbi?« spurgte de – rabbi betyder ’læremester’. ³⁹»Kom med og se,« svarede Jesus. Så fulgte de med Jesus hen til det sted, hvor han boede. Det var midt på eftermiddagen, og de tilbragte hele resten af dagen sammen med ham. ⁴⁰Den ene af dem var Andreas, Simon Peters bror.

⁴¹Bagefter var Simon Peter den første, Andreas opsøgte. »Vi har fundet Messias,« fortalte han – Messias er det samme som Kristus. ⁴²Andreas tog Simon med hen til Jesus, og Jesus så på ham og sagde: »Du er Simon, Johannes’ søn, og du skal hedde Kefas,« – Kefas betyder ’klippe ligesom Peter’. ^43-44Næste dag bestemte Jesus sig for at tage til Galilæa. Han mødte Filip, der var fra byen Betsaida ligesom Andreas og Peter, og sagde til ham: »Slut dig til mig.« ⁴⁵Filip mødte Natanael og sagde: »Vi har fundet ham, som Moses og profeterne har skrevet om. Han hedder Jesus, kommer fra Nazaret og er søn af en mand, der hedder Josef.« ⁴⁶»Kan der komme noget godt fra Nazaret?« sagde Natanael. »Kom selv med og se,« svarede Filip.

⁴⁷Da Jesus så Natanael komme, sagde han: »Der har vi et menneske, man kan stole på, en værdig repræsentant for Guds udvalgte folk.« ⁴⁸»Hvor kender du mig fra?« spurgte Natanael. »Jeg så dig sidde under figentræet, før Filip bad dig komme herover,« svarede Jesus. ⁴⁹»Rabbi,« sagde Natanael. »Du er Guds søn, hele folkets konge.« ⁵⁰»Tror du på mig, bare fordi jeg kunne se dig sidde under figentræet? Du skal få større ting at se,« sagde Jesus ⁵¹og fortsatte: »Nu skal I høre: I vil se himlen stå åben og Guds engle stige op og ned over mig, Menneskesønnen.«

Prædiken 19. søndag efter trinitatis

En trailer. Sådan en kender I godt.

Det er ikke sådan en, vi spænder bag efter bilen og smider alt muligt haveaffald og skrammel fra loftet i for at køre på genbrugspladsen…  

Det er ikke sådan en trailer, I skal tænke på…  

Nej, den trailer, I skal forestille jer, det er den forfilm, som vækker vores nysgerrighed og som fungerer som en appetitvækker til at ville se hele filmen.

Traileren er den korte, fragmenterede film, som biograferne bruger til at kalde på os: Kom og se. Kom og se hele filmen. Kom, og du skal få større ting at se…

Sådan en trailer vækker vores nysgerrighed og søgen efter at forstå den større sammenhæng i de brudstykker, vi kort er blevet præsenteret for…

Det er måske for meget af det gode at sige, at vi har fået vakt en længsel efter mening, efter sammenhæng og efter at få det hele at se…

Men forfilmen/trailerne vækker noget i os, så vi ikke kan andet end at rejse os og gå i biografen for her at få de store sammenhænge i filmen at se eller åbenbaret…

Sådan en forfilm eller trailer er evangelieteksten til i dag…

Det er umiddelbart lidt svært at forstå den store og indre sammenhæng i teksten, som jeg lige har læst...

Vi bliver kort præsenteret for et mylder af steder og af personer, som ovenikøbet skifter navne og identitet undervejs. Mennesker, der forandres…

Det hele er noget rodet, gådefuldt og fragmenteret…  

Teksten står indledningsvis i Johannesevangeliet, og placeret dér vækker den vores nysgerrighed til at læse videre i evangeliet, så vi kan se personerne folde sig ud, og følge handlingen i fortællingen…

Og hvem ved, måske kommer vi til at forstå den dybere sammenhæng og få det hele at se…

Kom med og se, siger Jesus

I evangeliet er ordene en invitation både til Andreas, Simon Peter og Filip og alle de andre. En invitation til at følge Jesus og blive hans discipel og være med i hans historie…

Og de nye disciple bryder op og følger ham. Mødet med Jesus bevæger dem. De er set og kendt – elsket, og i det blik bliver de forandret/ får en ny virkelighed…  

Så er Simon ikke bare Simon. Jesus fortæller ham, at han skal hedde Peter og være klippen i den første kirke (navnet Peter betyder klippe)…

Jesus kalder ham den klippefaste, selvom han, som evangeliefortællingen skrider frem, viser sig at være den, der stikker af, når det virkelig gælder…  

Men i Guds øjne er Peter klippefast. Og dermed er Peter mere end, hvad mennesker ser. Han er også, hvad Gud ser…  

Hvad Gud ser, kender og elsker…

Der er her en fin efterklang af Paulus ord i 1. Korintherbrev 13: Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud…

Kom med og se er i hvert fald en gådefuld invitation, og her er det ikke for meget at sige, at den vækker en længsel hos disciplene efter at følge Jesus uden allerede nu at have fået det hele forklaret og kende det hele fuldt ud…

Mødet med Jesus bevæger disciplene og de går i tillid og tro og på løftet om, at de skal få større ting at se…

Kom med og se er også en invitation til os…

En invitation til et større fællesskab, hvor vi allerede er set og kendt af Gud. En invitation, der åbner evangeliet. En invitation der åbner en ny virkelighed. En invitation ind i tro…

Jeg ved ikke med jer, men jeg har ingen erindring om at have sluppet alt, hvad jeg havde i hænderne for resolut at rejse mig og følge Jesus, som disciplene gjorde…

Men jeg husker en søgen eller en længsel efter noget at leve af, noget der giver mening, noget der er større end det, der gror i min egen udpinte køkkenhave…

 Træt af ligegyldige projekter og forandringsprocesser, der ikke for alvor forandrer noget som helst…

Et savn efter næring og tørst efter tanker at blive rigtig optaget af. Og mennesker, der har brug for mig og dig, så vi får noget andet at tænke på end os selv. Løfter vores hoveder, så vi ser op og ud…

Jeg kan ikke huske det tidspunkt, hvor jeg blev opmærksom på, at jeg tror på Gud, men jeg kan genkende erfaringen af at bevæge mig i troens retning – at være på vej…

At lade troen på Gud give håb for fremtiden, fornemmelsen af ikke at være alene og af at have et perspektiv på tilværelsen, der giver mig mod til at løfte blikket og hvile i, at evigheden findes.

Det kan være svært at komme det nærmere, måske ikke kun for mig?  

I salmen: De dybeste lag i mit hjerte, som vi skal synge om lidt, skriver Jens Rosendal modigt om sin søgen og længsel i al dens usikkerhed…

Han beskriver sin længsel efter gudsnærvær og gudserkendelse som livsnerven i denne længsel og søgen…

Det er altid noget, vi må vove os ud i i tillid og tro, for det guddommelige er skjult og gudstegnene gådefulde og tvetydige…

Selvom Gud har vist sig i Jesus, så er det ikke hele hans væsen, der er forklaret. Menneskets eksistentielle virkelighed er fortolkningsåben, og foreløbige svar rejser nye spørgsmål…

Vi må derfor bevæge os mod stadigt vigende horisonter, skriver Jens Rosendahl og følge umulige spor…

Når Jesus siger kom med og se, så handler det måske om, at vi skal se med det lille stykke af Guds virkelighed, der er lagt i vores hjerter?

At vi skal lade gudbilledligheden i os åbne troens øjne, så vi ser mere end der umiddelbart er at se lige foran os. Det egentlige, det vigtige, ser vi med hjertet. Eller med andre ord: Troen har også øjne, som Gud kan åbne.

Måske er det dét, vi åbner os for, når vi er til gudstjeneste?

Det er et overvældende sted, hvor vi henter håb, mod og trøst, og hvor vi kan slippe det, vi ellers trækkes med i livet…

Også Jakob blev overvældet af det sted, hvor han drømte, at Guds himmel åbnes og en trappe forbandt jord og himmel. Guds sted, som han kaldte det. Porten til himlen. Dér hvor han fik løftet om et gudsnærvær, der ville gå med ham hele vejen…  

Det er det samme løfte, de nye disciple får, når de i mødet med Jesus erfarer Guds rige, og de rejser sig og går med for at se…

Og det er det løfte, som gælder os, og som skænker os en ny virkelighed. Løftet om han vil være med os alle dage indtil verdens ende…

På trods af det, som verden også er – fyldt med krig, lidelse, sorg og savn, så bevæger vi os frem i troen på, at vi fra himlen hver dag skænkes en ny morgengave med nye livsmuligheder og med varme englekys…

Kom med og se, Og du skal få større ting at se. AMEN