1Jesus gik ned fra bjerget, og mange mennesker fulgte efter ham. 2På vejen kom der en mand hen til ham og kastede sig ned foran ham. Han var uren på grund af en hudsygdom og sagde: »Herre, du kan gøre mig rask, hvis du vil.« 3Jesus rakte sin hånd ud mod manden og rørte ved ham. »Det vil jeg: Bliv rask.« I samme øjeblik forsvandt mandens udslæt. 4»Du må ikke sige noget til nogen om det her,« sagde Jesus. »I stedet skal du gå hen til præsten. Det er ham, der skal godkende, at du ikke længere er uren. I templet skal du bringe din offergave, sådan som Gud har bestemt det i loven, fordi du er blevet helbredt. På den måde kan folk se, at du er blevet rask.«5Da Jesus var på vej ind i byen Kapernaum, kom en romersk officer hen og bad ham: 6»Herre. Jeg har en ung slave, der er blevet lam og ligger derhjemme og har de frygteligste smerter.« 7»Jeg kommer og helbreder ham,« sagde Jesus. 8Men officeren sagde: »Jeg fortjener ikke, at du besøger mig, Herre. Men hvis du bare siger et enkelt ord, så kan du helbrede ham. 9Jeg er vant til at adlyde ordrer, og jeg ved, hvordan det er at have folk under mig. Hvis jeg siger: ›Gå!‹ til en soldat, så går han, hvis jeg siger: ›Kom!‹ til en anden, så kommer han. Og hvis jeg siger til en slave, at han skal gøre det ene eller det andet for mig, så gør han det.« 10Svaret overraskede Jesus meget, og han sagde til dem, der fulgtes med ham: »Læg mærke til det her. Så stærk en tro har jeg ikke engang mødt hos en jøde. 11I Guds kongerige vil folk komme fra hele verden og sætte sig til bords med Abraham, Isak og Jakob. 12Men nogle af dem, der regner med, at de hører til hos Gud, vil blive smidt udenfor i mørket, hvor de skal græde og rive sig i håret. ”Til officeren sagde han: ”Gå hjem. Det vil gå sådan, som du tror.” Og slaven blev rask i samme øjeblik. Matthæus 8,1-13

Spejler vi vores tid i dagens prædikentekst, er der meget som taler aktuelt og nærværende ind i problematikker vi er optaget af i dag.

Et aktuelt eksempel er det nylige amerikanske valg af amerikansk præsident. Det har været en stor iscenesat indsættelse med fest og massevis af budskaber om det ene og det andet.

Jeg vil se på den religiøse iscenesættelse, som også spiller en vigtig rolle ved indsættelsen. Præster, biskopper fra forskellige trossamfund er med til at tale og bede for præsidenten og hans virke de næste 4 år. Og det er jo godt.

En særlig begivenhed tiltrak sig min og mange andres opmærksomhed i løbet af ugen. En gudstjeneste hvor Trump, hans familie og flere af hans nærmeste medarbejdere deltog. En kvindelig biskop stod for gudstjenesten, og i løbet af sin prædiken henvender hun sig direkte til præsidenten og beder om, at han vil vise nåde mod en gruppe af mennesker i det amerikanske samfund som, har det svært. Jeg vil citere nogle af hendes ord: I Guds navn beder jeg dig om at vise nåde mod dem i vores land, som er bange nu. Der er homoseksuelle og transkønnede børn i demokratiske, republikanske og uafhængige familier…..Nogle frygter for deres liv…

Reaktionen for Trump kom hurtigt efter gudstjenesten på de sociale medier - selvfølgelig, og han ville have en undskyldning fra biskoppen og det hun havde sagt i sin prædiken.

Ordene fra biskoppen kommer som en direkte følge af at Trump ikke havde været præsident ret længe, før han gik i krig mod kønsidentitet og lovede, at millioner af illegale indvandrere vil blive udvist. Og han vendte sig også mod at der skulle tages hensyn til køn og race i det private og offentlige liv.

Efterfølgende har der været mange ude og kommenterer biskoppens prædiken, om hun kunne tillade sig fra prædikestolen at blande sig i politik. Religion og politik kan være en farlig cocktail.

Nu foregår evangeliets forkyndelse ikke i et isoleret rum, der intet har med denne verdens gang at gøre. Der er en direkte sammenhæng mellem tro og kærlighed. Det er ikke sådan at kirken tager sig af troen, og kærligheden tilhører livet udenfor kirken. Der er ikke andet kristeligt liv end det, der leves i kærlighedens tjeneste.

Biskoppen appellerede netop til at kærligheden som nåden, måtte vise sig i konkrete handlinger overfor en udsat gruppe af mennesker. Biskoppen ved gudstjenesten stod inde for hvad der også er prædikenembedets opgave at udøve offentlig kritik af myndigheders og politikers forvaltning.

 Hvad har det med Jesu to helbredelser at gøre, tænker i? Det har alt at gøre med det Jesus har gang i med de to helbredelser. Jesus gør i sine helbredelser op med temaet inklusion vs. eksklusion.

Trump er optaget af hvem er inden for og hvem udenfor i samfundet. Det gælder inden for kønsdebatten og i forhold til de mange indvandrere som er strømmet ind i USA.

Inklusion-eksklusion var en fast del af den verden Jesus levede i. Her var det vigtigt at vide, hvem der var inkluderet og hvem ekskluderet fra det fælles liv. I den første helbredelse bryder Jesus den spedalskes eksklusion ved at helbrede ham, så han kan inkluderes i det jødiske samfund. I den anden bryder Jesus hedningers eksklusion ved at inkludere dem blandt de frelste omkring festbordet i Himmeriget.

De jøder Jesus taler om, der tager det som en selvfølge at de hører til hos Gud, vil blive smidt ud udenfor i mørket. De bliver ekskluderet fordi de ikke anerkender Jesus og hans stilling i jødedommen.

Der er kommet noget helt nyt til med Jesus, som også viser sig i biskoppens henvendelse til Trump om at vise nåde mod disse mennesker.

Jødedommen har ændret sig med Jesus, og inklusion- og eksklusionstemaet er ikke længere den måde mennesker skal møde andre mennesker med. Nu handler det om tro, og ikke om etnisk afstamning og kønsidentitet. Til troen hører nåden. Nåden ophæver alle forskelle, i den er alle lige.

Den kristne tanke om frihed troen skaber kender vi fra Martin Luther. En erfaring af frihed han gjorde i klosteret, at et menneske er fri i troen og bundet til tjeneste i kærligheden. Til kærligheden hører naturligt nåden. Gud har vist mennesker sin omsorg og gode vilje, og det er hans nåde, som vi skal møde det andet menneske med. Det er frugten af hans nåde, som det smukt formuleres af Johannes når han skriver ”vi elsker, fordi han elskede os først”.

Jesus bliver overrasket over officerens tro. Hvad er det med troen, som kommer bag på ham? Nok først og fremmest er det kommer fra én han ikke forventer ville have sådan en stærk tro.

Troen fortæller os, at vi lever i en virkelighed bestemt af Gud. Tro har det altid handlet om. Tiderne vi lever i for øjeblikket er udfordrende og skaber frygt. Og det kræver tro for at kunne holde ud at se på hvordan verden udvikler sig. For der er sandt at sige meget at være urolig og bekymret for.

Vi kunne slet ikke leve og få vores dagligdag til at fungere, hvis vi ikke havde tro. Tro er en hverdagshandling. Det er troen som vi kunne kalde for et grundvilkår i ethvert menneskes liv. Troen som overskrider alle grænser, etniske, religiøse og kønslige, fordi det handler om at vi ønsker at leve et liv som giver mening sammen med andre.

Med troen er vi et helt andet sted end der hvor det handler om at inkludere og ekskludere. Når vi opdeler verden i dem vi kan lide og dem vi ikke kan lide, er vi langt væk fra tro. Så er vi optaget af hvem jeg kan lide og ikke lide.

Om tro kan vi alment sige, at hver dag, kræver tro. Begynder vi dagen uden tro på den, uden tro på os selv, vore medmennesker, og de ting vi skal i gang med, får vi svært ved at føle at dagen giver mening. Som jeg læste én sige om hvad tro handler om. Jævnt sagt er troen det valg, vi træffer hver morgen, når vi beslutter os for at stå op og give os i kast med de opgaver, som ligger lige for.

Ikke altid det nemmeste valg, men tro er bedst beskrevet ved at være på trods. Jeg står op en morgen og synes at den dags opgaver er besværlige og tunge at komme igennem, humøret er ned, men alligevel melder dig sig en stemme af trods i mig. Det skal gøres, og jeg vil gøre mit bedste. Det er troens trods. Det er troens stemme som taler gennem os. Troen som poder ind i livet vækstmuligheder, og siger til os: du må ikke miste modet.

Det sidste Jesus siger til officeren er da også Gå hjem. Det vil gå dig, som du tror. Det er jo noget af en besked og et rygklap at få. Og vi får kort at vide at i samme øjeblik blev den unge mand rask. 

To erfaringer støder sammen her. Erfaringer som vi alle kender til. Troens erfaring af mulighed støder sammen med livets erfaring af tilintetgørelse. Der er meget i tiden som fylder os med frygt og bekymring for hvordan det skal blive.

Troens sprog skal vi forsøge at have med os når vi går hjem og ud i livet. Troen er det mulige i virkeligheden. Det er håb på at det nok skal gå. Tro er sans for det mulige. Virkeligheden er Guds mulige virkelighed, som åbner for troen og gør den mulig.

Hvordan gør vi så det? Står vi med svær udfordring i vores liv, en trussel, noget tungt og smerteligt giver troen os et sprog. Troen er den aldrig opgivne trods eller spørgen. Hvorfor meningsløsheden? – hvorfor døden – hvorfor lidelsen – hvorfor adskillelsen?

Dette hvorfor lever af et overskud, ja, af en tro på det umulige. Troen er en erfaring af det muliges virkelighed. De bibelske fortællinger er trosfortællinger, hvor vi kan spejle vores erfaringer med tab, tro og liv. Amen