Så kom Jakob og Johannes’ mor hen til Jesus med sine to sønner. Hun faldt på knæ for ham og ville bede ham om noget. 21»Hvad vil du?« spurgte han hende, og hun svarede: »Lov mig, at du giver mine sønner de to vigtigste pladser i regeringen, når du bliver konge.« 22»I ved ikke, hvad I beder om,« svarede Jesus. »Er I parat til at dø for sagen ligesom mig?« »Ja, det er vi,« svarede de. 23Han svarede: »Det kommer I også til, men det er ikke mig, der bestemmer, hvem der skal have de vigtigste pladser. Det er min far, der afgør det.«

24Da de ti andre disciple hørte det, blev de rasende på de to brødre. 25Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: »I ved, hvordan dem, der leder et land, hersker og bestemmer over deres folk, og hvordan de store bruger deres magt. 26Sådan skal det ikke være hos jer. Den, der vil være stor, skal være de andres tjener, 27og den, der vil være leder, skal være slave for de andre. 28På samme måde er jeg, Menneskesønnen, ikke kommet, for at andre skal tjene mig, men for selv at være tjener. Med mit liv skal jeg købe mange mennesker fri. Matthæus 20,20-28 

 Jeg er sikker på at vi alle kan leve os ind i Jakob og Johannes’ mor situation. Hun som gerne vil gøre det godt for sine to sønner. Hvem kan ikke som forældre forstå hendes anliggende? Hjælpe sine børn kan vi ikke sige noget i mod. De skal selvfølgelig også lære at klare sig selv, men som forældre har vi et dybtfølt ønske at det må gå vores børn godt. Og kan vi hjælpe lidt til, skader det vel ikke!

Når Jesus afviser hendes ønske ganske koldt er det fordi at kvinden for ham er et udtryk for menneskets lyst til at have magt og kontrol over livet. Kvinden vil jo rigtig gerne have at hendes ønske skal falde på plads som hun vil det. Og det må Jesus da kunne klare, da han må forventes at være i en tæt kontakt med Gud.

Om den gode mor får opfyldt sit ønske hører vi intet om, for hendes ønske bliver for Jesus anledning til at tale om noget helt andet.

Det kommer til at handle om hvad der er menneskets rolle i tilværelsen. Er vores rolle i livet at herske og bestemme? Er det hvad vi skal stræbe efter? Kvinden er et meget godt eksempel, for begærer disse pladser i regeringen, og hun forventer at Jesus vil hjælpe hendes drenge med at få de eftertragtede pladser i Guds rige når Jesus installerer sig som konge.  

Jesus svarer med en sætning som fortæller os, at kristendommen er en omvending af alle de værdier, vi er blevet vant til at holde for sande: I ved, hvordan dem, der leder et land, hersker og bestemmer over deres folk, og hvordan de store bruger deres magt. Sådan skal det ikke være hos jer. Den, der vil være stor, skal være de andres tjener, og den, der vil være leder, skal være slave for de andre”.

Det er nogle bemærkelsesværdige ord Jesus taler. De bevæger sig i et andet leje end den måde vi er vant til at se på verden. Det er ikke sikkert at vi hylder den stærkes ret til at sætte sin magt og kontrol igennem, men vi har vænnet os til at det er sådan verden på mange områder ser ud. Den magtfulde får sin vilje fordi de er i en position der giver mulighed for det.

Jesu tale er utrolig når vi tager i betragtning at de bliver sagt i en tid, hvor slavesamfund var almindelige og anderkendte. De mest utrolige er at disse sætninger går hen og bliver til en verdensreligion.

Den normale vurdering er, at de store er store, og de store undertrykker de små, deri består deres storhed. ”Sådan skal det ikke være hos jer”, er det korte svar Jesus giver. Fra nu af med hans tilstedeværelse på jorden, er Jesus med sit liv et synligt bevis for, at tjeneren er den største.

Det har i historien været en stærk provokation i en verden der hyldede den stærkes ret.  

Én af kristendommens største angribere i historien var den tyske filosof Friedrich Nietzsche og han sagde engang om kristendommen, at kristendommen var omvurderingen af alle værdier. Nietzsches beskrivelse siger meget klart hvad det er kristendommen kom med. At ethvert menneske har betydning for Gud og mennesker, og at det frø skal have mulighed for at spire i os og i blandt os.

Og han mente det bestemt ikke positivt. Han gik ud fra det samfund som Jesus levede i. Et samfund bestående af stærke og svage, herrer og slaver.

Det stærke havde ret. Den svage måtte bøje sig, men, siger Nietzsche, så gjorde slaverne oprør. Deres første oprør blevet slået ned, og slaverne blev pint og dræbt, men deres næste oprør var kristendommen. Derfor blev kristendommen ifølge Nietzsche slavernes religion. Nietzsche dyrkede den stærkes ret til at leve og sætte sin vilje igennem. Han betragtede derfor kristendommen som en dyrkelse af de svage menneske. Kristendommen omvurderede alle værdier. Hvad der før blev kaldt stærkt, blev nu kaldt ondt, Hvad der før blev kaldt svagt, blev nu kaldt godt.

Jesus kritiserer fyrster og stormænd som misbruger deres magt over folk. Den kritik lever videre den dag i dag, når vi gør op med magtens mennesker, der tilsidesætter menneskers liv alene for at have magt til at bestemme.

Jesus taler fra et helt andet sted end magtens position, der alene går efter at opnå den højeste udbytte ved at styre og handle, som den der har magt vil det. Han taler om at vi er betydningsfulde tjenere overfor Gud. Gud har ikke skabt os til at være hans usle tjenere, som skal underlægge os hans magt. Vi har ubetinget betydning for Gud. Vi er vigtige for at hans kærlighed kan blive spredt ud på jorden og mennesker. Vi skal forholde os til hinanden, som Gud forholder sig til os.

Magten vil stadig sætte sig igennem i verden, den gør den hele tiden, men sådan skal det ikke være blandt jer, siger Jesus til de ti andre disciple. Vi kender magtens sprog, som er, at de store er store, og de undertrykker de små. Magtens sprog er ensidigt i sit syn på andre mennesker og verden. Det taler om blive større, om at skubbe andre væk, trykke ned, og tit sker det også skjult under dække at ville gøre noget godt.

Jesus fastholder paradoksalt nok magtens sprog når han siger, at den der tjener, er stor. Det vil sige, at tjene andre, betyder ikke, at man gør sig selv lille og selvudslettende. At tjene den anden er at vide med sig selv, at ethvert menneske har ubetinget betydning, og derfor skal vi være tjenere for hinanden. Ikke nogen let sag i vores verden, og bliver det aldrig. Vi må kalde denne Jesus kærlighed, for en kæmpende sandhed. Vi skal dyrke den og passe på den.

Magtens mænd misbruger deres magt, fordi magt i deres sprog og verden, alene er til for deres egen skyld. Til at udbygge og befæste deres position, til at gøre dem rigere, for at holde folk nede, der truer deres position i samfundet.

Det er ikke hvad Gud vil fortælle os, i det liv han viser os i Jesus. Jesus siger vi skal tjene andre, og at vi er store, når vi gør det. At være stor i hans rige handler ikke om kontrol og magt, men om at afgive sin magt og dele livet sammen med den anden. Den der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener.

Vi er store, når vi er til for den anden. Når jeg tjener andre, anser jeg den anden for at være et formål i sig selv og ikke blot et middel for mig. Men jeg reducerer heller ikke mig selv til at være et middel for den anden.

Jesus spiller sig selv ind i samtalen om magt, når han taler om at han er kommet for at tjene mennesker ved at give sit liv som kan købe mennesker fri. Jesus er forbilledet for hvordan vi skal tjene hinanden i kærlighed. Han gav sig selv til mennesker, uselvisk i sin kærlighed var han, tænkte på det andet menneske før han tænkte på sig selv, om han skulle have noget ud af relationen. for heller ikke Kristus tænkte på sig selv er Paulus fine beskrivelse af, hvem Jesus er og hvad han kom med.  

Han tjente mennesker og det førte til at han døde på korset. Jesus på korset bliver i den kristne religion symbolet på, at han tjente mennesket i kærlighed til han døde af det. Jesus på korset er derfor også blevet kristendommens varemærke, tegnet på, at Gud i Jesus, dør på korset, og viser mennesket at kærligheden opgiver sig selv for at være hos den anden.

Vi er ikke som han, og skal heller ikke være det. Jesus hænger på korset i mange kirker – også her! – og er det smukke budskab om Gud, der i Jesus gav sin kærlighed til mennesker. Korset er det sted hvor Gud gør sig selv sårbar og dermed viser at han giver sig selv til mennesker.

Vi er også tjenere er det budskab Jesus vil række os i dag. Vi er ikke små ubetydelige tjenere overfor Gud.

Vi har ubetinget betydning for Gud, og vi lever som hans tjenere, og det vil altid være en kamp. Vi forsvinder hen i livet, giver os selv til andre, vi bør være ligeglade med status, magt og karriere, for som tjener for Gud, bliver vi store ved at tjene, og mærke den glæde det er, at være noget for andre. Det er når vi er sammen, at vi skaber liv. Amen