Dette hellige evangelium til 10. søndag efter trinitatis skriver evangelisten Matthæus (11,16-24) Bibelen 2020 

Folk i dag kan bedst sammenlignes med børn, der sidder på torvet og beklager sig. ¹⁷›Hvorfor danser I ikke, når vi spiller på fløjte?‹ råber de til hinanden. ›Hvorfor græder I ikke, når vi synger sørgelige sange?‹ ¹⁸Johannes hverken spiste eller drak, og om ham sagde folk: ›Han er ikke rigtig klog.‹ ¹⁹Og når jeg, Menneskesønnen, både spiser og drikker, siger de: ›Se den ædedolk og drukkenbolt, der er ven med skatteopkrævere og andre, der ikke overholder den lov, Gud har givet Moses.‹ Men I kan ikke vide, om noget er rigtigt, før I ser, hvad der kommer ud af det.«

²⁰Så begyndte Jesus at fordømme de byer, hvor mange af hans mirakler var foregået, fordi indbyggerne ikke havde ændret deres liv. ²¹»Forbandede Korazin og forbandede Betsaida! Hvis jeg havde gjort de samme ting i Tyrus og Sidon, ville indbyggerne dér for længst have fortrudt og ændret deres liv. ²²Jeg kan godt sige jer, at Tyrus og Sidon slipper lettere end jer på dommens dag. ²³Og når det gælder dig, Kapernaum, tror du så, du kommer i himlen? Tværtimod, du vil blive styrtet lige ned i dødsriget. Hvis mine mirakler var foregået i Sodoma, så havde byen eksisteret den dag i dag. ²⁴Jeg kan godt sige jer, at Sodoma slipper lettere end dig på dommens dag.«

Prædiken 10. søndag efter trinitatis (II)

• Mærk mindre efter i dig selv
• Fyr din coach
• Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog

Det er bare et par af de elementer, som indgår i den 7-trinsguide, som psykologiprofessor Svend Brinkmann for nogle år siden udgav i forsøget på at hjælpe det moderne menneske i en evig omskiftelig verden...

7-trinsguiden skal bistå det moderne menneske, så det udvikler sig så lidt som muligt. Svend Brinkmann siger et sted:

Der er sket noget med os. Vi aner ikke længere, hvem vi er. Samtidig har vi aldrig været mere optagede af at finde svar på netop spørgsmålet: »Hvem er jeg?«

Et paradoks, som får mange af os til at bruge en stor del af vores voksne liv på at lede efter svar gennem fænomener som coaching, mindfulness og storsælgende selvhjælpsbøger, der på forskellig vis forsøger at hjælpe os med at »mærke efter« og finde ud af, »hvad vi virkelig vil«.

Det hjælper os bare ikke en døjt. Og i forsøget på at udvikle os til det bedre risikerer vi i stedet at udvikle os til usikre og selvoptagede børnevoksne, der knap nok når at indrette os efter den nyeste trend, før vi halser af sted efter den næste.

Sådan lød det muntre budskab fra Svend Brinkmann, da han var aktuel med bogen Stå fast – et opgør med tidens udviklingstrang…

Om eller i hvilken grad Svend Brinkmann har ret i sin kritik af ”folk i dag ”- det moderne menneske og vores samtid, det vil jeg lade være op til jer at vurdere.

Jeg kom til at tænke på hans udtalelse og formuleringen om, at det moderne menneske har udviklet sig til selvoptagne børnevoksne, da jeg læste evangelieteksten til i dag…

Her sammenlignes vi med tvære børn, der sidder og råber på hinanden på torvet, og som kun vil det, de selv vil…

Spilles der op til dans, gider de ikke danse. Synges der klagesange, gider de ikke sørge. De er hverken til bryllup eller begravelse, lovsang eller klage…

Kritikken går på samtiden (folk i dag – dengang) på Jesus tid…

De mente, at Johannes Døberen var for meget, for streng og for sortseende. Så kom Jesus, og han var også for meget, selvom han var det modsatte af Johannes – alt for mild og altid sammen med de forkerte venner…

Samtiden ville hverken vide af den ene eller den anden. De gider ikke lege noget, hvor de skal danse efter andres pibe.

Men kritikken rejses også til os, der lever i dag ”folk i dag”. Gider vi lege noget, hvor vi skal danse efter andres pibe?

Måske har vi (”folk i dag”) for travlt med alene at tage udgangspunkt i det, vi er motiveret for, det vi føler for, som Svend Brinkmann er inde på…

Mange unge bliver spurgt om, hvad de har lyst til, som om lysten er det eneste, der skal drive værket. Måske har det aldrig før været mere på tale at ”mærke efter”, hvordan vi har det.

Vi skal kunne se os selv i det. Vi skal finde ud af, hvad det egentlig er, vi vil med vores liv…

Det kan til en vis grad være meget godt. Men deri kan der også være den risiko, at vi bliver overanstrenget i bestræbelserne på at skulle finde os selv, vores egen identitet og meningen med det hele…

Og måske risikerer vi at miste sansen for, at der er noget, vi skal. Noget, vi skylder at gøre for andre? At vi skal gøre brug af vores evner og talenter, ikke for vores egen skyld, men for fællesskabets skyld…

Når andre mennesker gør krav på os, rækker ud efter os og ønsker, vi deler deres sorg og synger med på deres klagesange eller jubler sammen med dem, når der er noget at juble over…

Jeg tror evangelieteksten til i dag er en påmindelse om, at livet bliver fattigere og mere åndløst, hvis det kun består af det, vi vil, det vi har lyst til. Hvis vi kun vil danse efter vores egen pibe…

Tænk, hvis det eneste, der kunne gøre mig glad, var det, der præcis er, som jeg forestiller mig. At jeg bilder mig ind, at jeg har fantasi til i detaljer at vide, hvad der skal til, for at mit liv lykkes og bliver meningsfuldt.

At jeg kun kan blive lykkelig, hvis tilværelsen skabes i mit eget billede…

Det ville udelukke overraskelsen, det uventede, de mirakler, der sker omkring mig, det, der sprænger grænserne...

Jesus viser os igennem evangelierne et overskud af liv, når han helbreder de syge og inddrager de udstødte i fællesskabet. I alt hvad han siger, og i alt hvad han gør, viser han, at livet er mere, end det ser ud til, og et menneske er mere end det, andre gør det til…

De kristne evangelium gør gældende, at Gud er dér, hvor livet overskrider sig selv. Dér, hvor alting ikke bare danser efter vores egen pibe.

Når vi elskes og føler os som den heldigste kartoffel i hele verden eller når vi står med et lille barn i armene og tænker, at det var så meget vildere, end vi havde kunnet forestille os eller vi pludselig oplever at få en ny chance der, hvor alle muligheder ellers var udtømte…

Gud….

Lader dig få

mer, end du selv kan forstå,

bedre end hjertet begærer

Sang vi i salmen lige før….

Det er en aflastning for os (folk i dag), at hvile i troen på, at vi allerede har fået alt givet. AMEN