¹Helligånden førte Jesus ud i ørkenen, for at Djævelen kunne sætte ham på prøve. ²Dér fastede han i 40 døgn, dag og nat, og til sidst var han ved at dø af sult. ³Så kom Djævelen og fristede ham: »Hvis du virkelig er Guds søn, så sig til stenene dér, at de skal blive til brød.« ⁴Jesus svarede: »Der står i Skrifterne, at mennesket ikke kun lever af brød, men også af de ord, der kommer ud af Guds mund.« ⁵Så tog Djævelen Jesus med til den hellige by Jerusalem. Her stillede han ham yderst på tempelmuren ⁶og sagde: »Hvis du virkelig er Guds søn, så kast dig ud herfra. For der står i Skrifterne:

›Gud vil sende sine engle.

De vil gribe dig med hænderne,

så du ikke slår dig på en sten.‹«

⁷Jesus svarede: »Men der står også, at du ikke må udfordre Gud.« ⁸Til sidst tog Djævelen ham med op på et højt bjerg. Herfra udpegede han alle verdens lande og viste Jesus deres herligheder. ⁹»Alt det her,« sagde han, »vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.« ¹⁰»Forsvind herfra, Satan,« sagde Jesus. »Der står i Skrifterne: ›Du skal dyrke og tilbede Gud og kun Gud.‹« ¹¹Så forlod Djævelen Jesus, og Guds engle kom og tog sig af ham. Matthæus 4,1-11 

Livet frister og prøver os af. Måske ikke ligefrem i en ørken og et møde med hr. Djævelen selv. Beroligende at høre hvordan englene, da prøvelserne er overstået, kommer og tager sig af Jesus. Den gode Gud råder i baggrunden.

Prøvelser bliver vi alle mødt af. Nogle vil ligefrem sige at det er en daglig prøvelse at leve livet. Vi gennemgår i disse måneder de mest voldsomme prøvelser nogen af os har oplevet i vore liv. I ørkenen uden for civilisationen møder Jesus Djævelen, der kontakter ham som en frisk sælger med en masse fristelser. Jeg kommer til at tænke på én af de fyrige telefonsælgeren man kan få i røret.

Diabolos hedder Djævelen på græsk, som er det sprog Det Ny Testamente er skrevet på. Diabolos, Djævelen er den der kaster hulter til bulter.

At noget udefra for indflydelse på vore liv er ikke overraskende. Det sker ikke hele tiden, men det sker i vores åbne verden, ofte, at ting som vi ingen indflydelse har på, får konsekvenser for vore liv.

Jeg behøver vist ikke at nævne corona – som vi fortsat kæmper med, og er godt trætte af.

Djævelen i fortællingen om Jesus i ørkenen er tydeligvis en personificeret magt, der vil have Jesus over på sit hold.

Tænk på dit eget liv! Vi forholder os hele tiden til noget uden for os selv, som får betydning for hvordan vi handler i vore liv. Værdier vi lever efter, det kan også være en tro, personerne som vi ser op til. Tænk på de sociale mediers store magt – Google, Facebook, Twitter, YouTube og hvad de ellers hedder – disse platforme er ikke bare gode til at samtale på med andre, de lokker os, overvåger os, tilbyder os varer og eksperter fortæller nu, at vi også bliver overvåget.

Vi ser Djævelen hive Jesus med til det ene og det andet, og præsentere muligheder, lokke med gode tilbud, som kan sikre ham fuldstændig kontrol med livet.

Fortællingen om Jesu fristelse i ørkenen fortæller, at der altid er kræfter i livet vi må forholde os til. Vi må hele tiden forholde os til noget uden for os selv for at kunne handle. Vi svæver ikke frit rundt i verden, men er hele tiden under indflydelse af kræfter uden for os selv.  

Djævelen som Jesus møder i ørkenen er en sådan magt, hvad vi også klart mærker. Djævelen er snu, for han ved hvad der er vigtigt i menneskers liv: mad, hus og hjem, frihed til at leve og endelig lysten til at eje. Det er præcis på disse 3 områder at djævelen sætter sit lokkende spil ind.

Nutidens sociale medier gør på mange måder det samme som djævelen. Lokker med reklamer til at købe, giver den enkelte en følelse frihed til at skrive, kommunikere og en fornemmelse at være i kontrol med verden. Trump som udelukkende kommunikerede på Twitter er et godt eksempel på, at han følte at han havde magt når han kunne se hvor mange mennesker der fulgte ham på mediet.

Der findes ikke et menneske, som ikke har noget uden for det selv, som forpligter det til at leve på en bestemt måde. Der findes mange instanser i menneskers liv. Jeg har talt om de sociale medier i dag. De fylder meget og bruges af mange. En instans som har behersket os alle i mange årtier har været kravet om økonomisk vækst. Økonomien skal altid vokse, pengene skal blive til flere, går det den modsatte vej, er vi i krise.

Jeg kalder det for en instans. En instans er noget vi forholder os til, fordi denne instans har vi givet myndighed og autoritet.  

Djævelen besidder en autoritet med magt til at trække Jesus til det og det andet. Han er jo den magt, ”der kaster hulter til bulter” – altså ikke til at regne med. Nok bedst at holde sig fra ham.

Hver gang afviser Jesus de fantastiske tilbud med at han forholder sig til en anden instans, som han er tryg ved.

Instanser er det vi lever ud af. Vi kunne kalde det for værdier, en filosofi, en måde at være på. Martin Luther som skriver sin salme om Gud, der er fast som en borg (vi synger den til slut), er den instans Luther knytter sig til. Jeg slår min lid alene til den usynlige, ubegribelige, ene Gud, der har skabt himmel og jord og alene er over alle skabninger, skriver han i sin katekismus.

Hvad en instans er siger Luther meget klart, så det på trods af de 500 hundrede år som ligger mellem os ham, stadig kan forstås: ”Det hvortil du knytter dit hjerte, og hvorpå du forlader dig, det er din gud”. – gud stavet med småt, selvfølgelig, for der findes mange ting vi gøre til vor Gud.

For Jesus er instansen, Gud, skrevet med stort!

Hvem er den Gud? Det er Gud der lige inden Jesus blev ført ud i ørkenen i Jesu dåb, da han steg op ad vandet, sagde til ham: Her er min elskede søn. Det er ham, jeg har valgt.

Djævelen vil gøre livet mindre end det er. Livet bliver til en eksamen vi skal bestå eller en kamp man skal vinde.

Når Jesus siger Gud er det som ubegribelig og dog i sin allestedsnærværelse. Gud er tilværelsen med alle dens modsætninger, dens skønhed og grusomhed, dens gavmildhed og tomhed. Det er livet som vi hver dag tager livtag med i et håb om, at den vil velsigne os, og ikke forbande os. Amen