Prædiken til 2. søndag i fasten 2020.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da Jesus og Peter og Jakob og Johannes kom ned til disciplene, så de en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.« Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!« Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!« Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: »Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!« Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: »Han er død.« Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op. Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn.« Markusevangeliet 9,14-29

I dag synger koret Baobao Sisters sange fra Afrika. De sange åbner et vindue for os her, så de bliver et kig mod en verden, som vi ikke kender så godt som vores egen og det glæder vi os til at høre om.

Og så alligevel er der sikkert mange lighedspunkter mellem den afrikanske livsverden og vores egen og i hvert fald problemer, som ikke kun findes i Afrika eller her, men over hele jorden.

Klimaet er under forandring og det er ifølge mange forskere os, der skaber forandringen, som går ud over alle andre skabninger. Vi har alle som levende væsener fået en livsramme at udfolde os indenfor og nu er vi for længst flydt ud over rammen med vores livsførelse.

Lagde I for resten mærke til, at selv om Gud gav os mennesker den herskende rolle i skabelsesberetningen, som vi hørte en bid af først i gudstjenesten; så gav han os ”kun”, ja faktisk ”kun alle de grønne planter til føde”? Både os og alle andre skabninger skulle spise grønne planter til føde!

Måske skulle vi have været veganere hele banden? Men det er jo ikke til at sige, hvordan det ville være gået? Man kan næsten ikke lade være med at høre beretningen om altings begyndelse som et menneskeskabt billede af livsrammen, som vi kigger på som vore liv med alt, hvad det indebærer.

Lige for tiden kan man på HBO se en TV serie Big Little lies, som handler om nogle af de rigeste mennesker i det nordlige Californien. De bor i enorme paladser, som er placeret med 180 grader udsigt på de yderste på klipper ved havet, som det er tidens mode over det meste af verden; og disse mennesker kender næsten alle hinanden med børn i samme privatskole, eksmænd og koner og nye partnere.

Vinen flyder i glassene og maden er sund og de har masser af tid til kaffemøder og yoga og sport og arbejde indimellem, for mændenes vedkommende meget arbejde. Disse mennesker har tilsyneladende alt, hvad de har drømt om, og det er de bevidste om; de lever det gode liv!

Men som man kan tænke sig, gør det dem ikke mere tilfredse. Tænk blot på de to første mennesker i paradiset Adam og Eva, som også tænkte, at selv om de levede det gode liv, så kunne det vel godt blive lidt bedre ved at spise af kundskabens træ! Man kan jo altid lige stikke en lille løgn ud, når man har taget en bid af æblet, skønt det får store konsekvenser for en selv og andre.

Alle disse velhavende mennesker i TV serien ved havet er selvfølgelig meget optagede af deres børn, som de kører rundt hver dag til skole og legeaftaler, og som de laver kæmpestore fester for, hvor alle voksne er klædt ud og går så højt op i det, at det næsten er mere end børnene.

Ja for nogle gange er det som om, at de voksne er mere børn end børnene i denne TV serie. De opfører sig som forkælede umodne selvoptagne børn, som laver intriger og beskylder hinanden for frygtelige ting, og som gør dumme ting.

Der sker nemlig frygtelige ting i nogle af hjemmene under de flotte overflader, som børnene tager med sig hen i skolen, men dem må I selv se på TV; pointen er, at synden, det som gør ondt i livet, præger dem alle akkurat, som den gjorde hos Adam og Eva og resten af menneskeheden lige siden.

Og ligesom Adam undskylder sig med indflydelsen fra Eva, da han spiser æblet og Eva undskylder sig med påvirkningen fra slangen, sådan undskylder disse forældre sig med, at de forsvarer deres egne børn, som er uskyldige ofre for andres ondskab.

Forældrene beskylder i oprigtig alvor andre børn for at tromle deres barn på samme tid, som de uden at tænke over det tromler andre børn og forældre. De ser ikke at skyggerne og mørket kommer fra dem selv og det liv, de selv lever.

Sådan er det måske også lidt med den far, der kommer til Jesus med sin søn i dag. Han forklarer Jesus og de øvrige omkrinstående, hvordan det onde eller mørket har grebet sønnen og af og til prøver at slå ham ihjel, som de oplever det.

Nogle af os synes, at det lyder som en form for epilepsi, som sønnen lider af i vore moderne ører, men under alle omstændigheder er der kun Jesus, der kan stoppe det onde! Og pointen er, at det er ham, Guds egen søn, som er stærkere end det onde og kan overvinde det.

Som den eneste er han uden ondskab, selv om vi hører, at han jo godt kan blive vred eller ophidset. Og derfor, fordi han er uden ondskab, kan han med Guds kærlighed overvinde det onde.

Og på samme måde som vi i dag har set en lille stump fortælling om vore livsbetingelser på godt og ondt både i bibelen som skabelsesfortællingen og som TVserie på HBO, så har vi dag mødt budskabet om, at alt er muligt for den, som tror!

Og vi har hørt, at vi, skønt vi måske er flere, som har svært ved helt at forstå det med at tro, får hjælp fra Guds søn, Jesus Kristus, når vi er truede på livet af både ild og vand. Vi bliver rejst op, ligesom han selv blev rejst op og overvandt døden en gang for alle!

Johannes Møllehave sagde engang, at faderen i dagens evangelium er et godt billede på en skeptisk person, som har svært ved at føle sig overbevist om troens kraft. Den syge drengs far der i dette møde siger til Jesus: Men hvis du kan gøre noget.. så forbarm dig over os og hjælp os!

En forælder som i mødet med Jesus opdager sin egen menneskelige afmagt og tilføjer et desperat råb i sit svar til Jesus: Jeg tror, hjælp min vantro! En forælder, der som vi andre, hvad enten vi bor her i Danmark, Afrika eller det nordlige Californien er henvist til Guds godhed og helbredende kærlighed i mødet med det onde og livets skyggesider. Amen