Maria bebudelse 2019

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

Lukasevangeliet 1,26-38

Lige for tiden kan man på kunstmuseet her ved siden af kirken, Louisiana, se en udstilling med den schweiziske kunstner Pippilotti Rist.

Det er vist nok hendes kunstner navn, for hun har opkaldt sig selv efter Pippi Langstrømpe, fordi hun synes, at Pippi er en pige med power i og kan lide den rolle Pippi har til tingene.

Udstillingen består af en lang række installationer, f. eks en hel rekonstrueret lejlighed med seng og sofa og barneværelse. Der er nips på bordene og billeder på væggene og spisebordet er dækket op.

Alle værkerne i de forskellige museumsrum er ledsaget af videoer eller er videoer, som man kan se liggende på særlige senge eller siddende på store puder på gulvet; så hele udstillingen får et hjemligt præg og er en totaloplevelse som portræt af en kvinde eller af alle kvinder.

De historier, der fortælles i filmene, handler om kvinderoller. En handler f. eks om en kvindes overvejelser om at fastholde mandens kærlighed, en handler om lysten til ikke at være den pæne pige, men at smadre alle ruderne på parkerede biler langs kantstenen, en handler om at gå supermarkedet og drømme om noget helt andet og mere spændende, en handler om det smertefulde ved at føde et barn.

Og her i vi fremme ved dagens fortælling om den unge Maria, som pludselig får at vide, at hun nu skal træde ind i moderrollen uden selv at gøre noget for det.

I modsætning til kunstneren Pippi Lotti Rist og moderne kvinder, så ser Maria ikke noget problem i at påtage sig moderrollen uden selv at have bestemt det!

Eller man kunne sige; hun overvejer tilsyneladende ikke, at det kunne være anderledes, at hendes liv kunne blive anderledes. Og det er umiddelbart det mest mærkelige ved historien om Maria bebudelse, at hun påtager sig den påtvungne moderrolle uden protest.

Måske er hun bange, men hun svarer alligevel ja til, at hun vil gennemføre Guds projekt. ” Se jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord”!

Det er jo ikke fordi; vi mennesker har jo ofte spillet den rolle, som nogle eller noget pålægger os udefra som f. eks når vi bliver forældre. Vi vågner op om natten, når barnet græder, vi glæder os med børnene og sørger med dem og sørger for dem.

Men hvis et himmelsk væsen ligefrem træder ind i vores stue og forkynder, at vi skal blive gravide og føde med en fremmeds barn, ja så ville smilene måske alligevel stivne lidt.

Og vi skal jo ikke mange år tilbage, før det var en katastrofe for en kvinde at blive gravid udenfor ægteskab. Ja det er det stadig mange steder rundt omkring i verden.

Måske blev hun gift med barnefaderen uden at have lyst til det eller med en helt anden mand, som ville gifte sig med hende for at skjule skammen. For mange betød det at få et barn udenfor ægteskab, at mulighederne snævrede sig voldsomt ind og at de ikke fik gjort skolen færdig eller fik nogen uddannelse.

Ritt Bjerregaard fortæller i en artikel i denne måneds DSB blad, at det skete for mange piger på Vesterbro, hvor hun voksede op og at det var en motivation for hende til at gå ind i politik at ændre kvinders roller og muligheder.

Og nogle gange gik det jo så også ud over børnene af de enlige mødre, som heller ikke fik de samme muligheder som andre.

Der skulle megen selvtillid til ikke at lade sig kue eller overmande af en sådan ufrivillig situation og skæbne også i dag, hvor det ikke længere er så almindeligt at blive mor i en ung alder. I dag skal man helst have job eller være færdiguddannet, før man bliver forældre.

Og det kan være hårdt at gennemføre en uddannelse, når man er blevet forældre; omvendt har jeg faktisk tænkt en del på dem af mine studiekammerater, der var forældre, mens vi læste; at de var meget disciplinerede under studiet og sikkert har haft mere tid til deres børn, mens de var små, end jeg selv som arbejdende har haft!

Under alle omstændigheder er konklusionen, at Vor Herre har lavet en grundig research for at finde den rette kvinde til at føde sin søn. Hun forstår måske umiddelbart den ære, der ligger i at skulle føde Guds søn;

men hun ved selvfølgelig heller ikke endnu, hvor ondt det skal gøre på hende siden hen, når han dømmes uretmæssigt til døden og pines og dør som korsfæstet. Hun ser dette hverv som et ærefuldt et, at give Guds søn kød og blod som et menneske.

Og det er selvfølgelig også den betydning, som hun skal få; nemlig at legitimere at Jesus skam er fuldt og helt menneske på samme tid, som han altså er Guds egen søn.

At han født af jomfru Maria sætter ham på lige fod med os andre og når han på samme tid er undfanget ved Helligånden, så er han altså noget særligt og guddommeligt.

Det er det som denne fortælling vil fortælle os. Den vil om ikke bevise så bevidne, at Jesus var både Gud og menneske, for kun med en fod i hver lejr på jorden og i himmelen, hos mennesker og hos Gud, kunne han udfylde rollen som vores frelser.

Og her påtog han sig også en rolle, som han ikke selv havde valgt. Han betalte med sit liv og sin død prisen for vores menneskelige utilstrækkelighed og banede vejen for at vi kunne få et evigt liv og del i Guds rige.

Det valg ville også være svært for nutidsmennesker, for vi har en forestilling om, at vi er frie og selv påtager os den rolle, som vi vil have i livet og hvad vi bruger vores tid på jorden til. For os har den frihed stor værdi og godt for det.

De to drenge Carl Emil og Victor, som skal konfirmeres i dag, de har selv valgt det, fordi de skal til udtagelse til Europamesterskaberne i….

Og de har selv valgt at bruge meget tid på deres sport, ligesom de vil vælge, hvilke roller de vil spille og hvilken vej de siden hen vil tage med uddannelse osv. Sådan som vi andre også har gjort det.

Det er måske mest, når vi ser tilbage på vore liv, at vi kan se, at ikke alle ting i vore liv, har været resultatet af et frit valg. At der har været roller, som vi var nødt til at tage på os og at det ikke altid var nogen katastrofe, men også sommetider meget lykkeligt.

For livet er jo ikke altid kun lykkeligt ved at selv bestemmer over det! Det er også en lykke at få en opgave eller en rolle foræret udefra, som man ikke vidste ville bringe én glæde!

En rolle eller en opgave, en forpligtelse, en foræring, en indskydelse, et tilfælde, som overrasker os og skaber nyt liv og nye veje. Det, som kommer til os uden, at vi selv har valgt det, kan være ligeså meningsfuldt, som vores egen livsudfoldelse og valg af roller.

Det kan skabe en ny sammenhæng, som vi kan indgå i, skønt vi ikke selv havde tænkt på den. Det handler resten af kunstneren Pippilotti Rist’s værker om, nemlig den plads vi mennesker har som en del af Guds store skaberværk.

Vi er indlejret i skabelsen og mange af værkerne viser, hvordan vi kan svømme eller danse rundt i naturens skønhed, som vi har noget oprindeligt tilfælles med.

Hudens og hårets organiske mønstre, som minder om naturens f. eks i træernes bark og blade, tårernes vand som minder om hav, floder og søer, frugtbarheden som er i alt det frodige bevægelige; blomster, frugt, tang og græs;

Vi kan som mennesker føle os beslægtede med hele det levende vibrerende liv i universet. Her i den livsudfoldelse er der en anden form for frihed, som vi ikke behøver at vælge eller tage stilling til;

den omkranser vore liv og indbyder os til at være med i et fælles landskab, et levende frugtbart fællesskab; vi kunne måske kalde det Guds rige. Amen.