Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: »Se, dér er Guds lam.« De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: »Hvad vil I?« De svarede: »Rabbi, hvor bor du?« – Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: »Kom og se!« De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus. Først møder han sin bror Simon og siger til ham: »Vi har mødt Messias« – det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: »Du er Simon, Johannes' søn; du skal kaldes Kefas« – det er det samme som Peter. Næste dag ville han tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham: »Følg mig!« Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.” Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!« Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«

Johannesevangeliet 1,35-51

For nogle år tilbage så jeg en dokumentarfilm med historien om den danske gruppe Gasolin, som blev grundlagt i min pure ungdom i 1970’erne. Vi, min ældste søster og jeg, fik lov til at komme til koncert med dem i Randershallen flere gange med vores veninder og jeg husker stadig tydeligt billetten, hvor der stod Knud Thorbjørnsen præsenterer GASOLIN med de der vinger på navnet.

Jeg husker også stadig oplevelsen af ”benzinkraft” i den tæt tilrøgede sportshal, hvor man kom svimmel ud til sin far efter koncerten, som sagde, at lyden var meget mere tålelig udenfor hallen. Vi var fans og vi tilbad og drømte om vore idoler på scenen og det er vel lidt en parallel til dette at være discipel, som vi hører om i dagens evangelium.

Filmen om Gasolin fortæller om, hvordan de blev en gruppe. Wili Jønsson, som kendte Franz Beckerlee, mødte Kim Larsen, som ikke kunne spille særlig godt selv, men som var superivrig for at være med. Han var allerede blevet far og vist nok også på vej til at blive lærer, som Jesus også blev opfattet som og opfattede sig selv som. Rabbi, som de kalder ham i dagens evangelium, er kort for rabbiner, som betyder lærer.

Kim Larsen gik fra Nørrebro med barnevognen til Christianshavn for at spille sammen med de andre, som boede dér og dengang var det et fattigt område af København sammenlignet med i dag. Det viste de sort/hvide billedoptagelser på dokumentarfilmen.

Man kunne hente gratis brugt tøj i Genbrugsen, måske Kofoeds skole og det gjorde Kim indtil en af dem, der arbejdede dér, sagde til ham, da de var begyndt at tjene penge på musikken; ”Det kan du da ikke, altså blive ved med at hente gratis tøj her”! Men jeg tror egentlig ikke, at han selv havde tænkt over det.

Turen til Christianshavn med barnevognen gik sikkert over Knippels bro, men en af mine favoritsange er den om Langebro og den synes jeg, at vi skal synge nu.

Langebro

Jeg gik ud over Langebro en tidlig mandag morgen da så jeg en der stod og græd Hvis du tør - så kom med mig Jeg gik forbi dæmonernes port ud for Kofoeds Skole der stod en flok og drak sig ihjel Hvis du tør - så kom med mig Jeg mødte en der gik rundt med "Vågn OP" hun var Jehovas vidne Hun råbte: Jorden går under idag Hvis du tør - så kom med mig Jeg så en kvinde der løb efter sin mand hun havde så skønne øjne Hun råbte: Hey, du har stjålet mit liv Hvis du tør - så kom med mig

Denne her tekst er solidarisk med de underste i samfundet og det var Jesus jo også. Faktisk var mange af hans disciple, som bliver kaldede i dagens fortælling nok nogle fra de underste samfundslag, som fiskersønnerne Andreas og Peter, som øjnede en ny mulighed i tilværelsen ved at slå følge med ham.

Som hans disciple blev de optaget af noget nyt, som de ville forfølge; de fik øje på, at tilværelsen handlede om andet og mere end hårdt arbejde og mad på bordet. Måske øjnede Kim Larsen også en anden mulighed end lærervejen i musikken, noget der var vigtigt for ham og måske var han som disciplene tiltrukket af det nye frie liv på landevejen. At det liv så også viste sig at have nogle omkostninger i længden, skrev de en sang om nemlig Masser af succes.

Masser af succes

Og det der hører til

Masser af fede spotlights

Privatliv og musik

Fra job til job

Koncert uden stop

Iskolde garderober

Autografer og sceneskræk

Men om natten

Når lyset brænder ud

Og alt bli'r stille

Er du ene

Åh så ene

Ja i sidste ende kan man indhentes af ensomheden i livet, og det siger noget om Kim Larsens ærlighed, at han stod ved sine idealer hele livet. Fotografen Henrik Saxgren fortalte om engang, hvor han havde fotograferet livet på Sundholmen, som er et sted for alkoholmisbrugere.

Da fotografen skulle vise sine billeder frem, vidste han godt, at det var svært at få dem han havde taget fotos af til at komme, så han ringede til Kim Larsen og spurgte ”om han ikke var en kammerat og kom og spillede for dem”? Det var han og de mødte talstærkt frem.

Man siger jo traditionelt, at 68’erne var antikirkelige, men er det alligevel ikke tankevækkende, at de tog nogle af Jesus-idealerne til sig; her tænker jeg ikke på de bare tæer i Jesussandalerne og jalabaen og de løse gevandter;

men også kærligheden som en livsstil med pacifisme og fællesskab mellem mænd og kvinder, som boede sammen, rejste rundt i verden på tommelen og til fods og levede sammen og gjorde alting sammen i kollektiver.

Det med hvordan man bor, fortæller jo også noget om folk: I dagens evangeliefortælling, spørger disciplene Jesus: ”Rabbi, hvor bor du”? underforstået hvem er du mester? Og de bliver uden videre inviteret med ham hjem, skønt de bare selv er fulgt efter ham, fordi de har opdaget, at han er noget særligt.

Kim Larsen boede vist ikke selv i kollektiv, men han bevarede jo livet igennem sin særlige afslappede tøjstil selv, da han sang til Dronningens 70 års fødselsdag. Og endnu vigtigere de bevarede deres selvopfattelse, også efter musikken var blevet en succes. Jeg husker, at Ekstrabladet havde spurgt Gasolin, om de ikke endte som alle andre med hus og bil og dyre vaner, hvortil de svarede: ”Bahhh, tror du vi gider”?

Det var nogle andre ting, som livet handlede om, som også kom frem i sangene, som Kim Larsen fortsatte med at synge efter gruppen var gået i opløsning som f. eks den sang, der hedder Kloden drejer stille rundt: 

Kloden drejer stille rundt i nat på kommoden ligger Soya og Karen Blixen månen skinner ind - på din kind dine strømper ligger smidt på ryggen af min lænestol og tankerne tikker af jeg døser hen efter endnu en dag

Hvad er kriteriet for det og dem, som vi vælger til og fra i vore liv? Når Jesus udvælger sine disciple er det så ham, der gennemskuer dem eller dem, der vælger ham? Når vi vælger, er kriteriet så udseende, talenterne, væremåden? Vi kan jo ikke altid gennemskue os selv eller hinanden.

Gasolins succes i USA kom ikke og måske derfor kunne de ikke længere holde sammen og vælge hinanden til og på samme tid fik Kim Larsen sin egen musikalske løbebane, som fyldte mere og mere. Og han blev mere folkekær end gruppen havde været og måske heller ikke havde ønsket at være?

Musikken blev i al fald mere for alle aldersgrupper; albummet Midt om natten som var soundtrack i Erik Clausens film af samme navn var f. eks favoritmusik i den børnehave, som jeg arbejdede i først i firserne.

Men også et nummer, som blev vist en gang på landsdækkende TV, hvor han sammen med Mathilde på violinen spillede og sang Østre gasværk. Linjen Det er en kold tid, som vi lever i, fik sin egen plads i sproget og blev citeret i statsminister Anker Jørgensens nytårstale.

Det er en kold tid som vi lever i

alle går rundt og fryser

men jeg har det da nogenlunde her

her på Østre Gaaaasværk

Der' mange, mange drømme

der' røget sig en tur

men jeg ka' da stadig grine

når jeg sidder helt alene -

helt alene i mit lille skur

Det er en kold tid som vi lever i

alle går rundt og fryser

men jeg har det da nogenlunde her

her på Østre Gaaaaasværk

Jeg har ikke nogen penge

og ikke noget job

det har været sådan længe

Gu' ved om det nogensinde -

nogensinde holder op

Men jeg har da Lange Lone

og hun spiller violin

og når nerverne de klikker

så drikker vi en lille flaske -

lille flaske brændevin

For det' en kold tid som vi lever i

alle går rundt og fryser

men jeg har det da nogenlunde her

her på Østre Gaaaaasværk

Der var en alvorstone i sangene, som gjorde op med al mulig overfladiskhed i en sund skepsis. Som da disciplen Nathanael lidt flabet og skeptisk spørger de andre disciple: Kan noget godt komme fra Nazareth? Altså har man nogensinde hørt noget særligt om den by? Og så imponeres han alligevel helt af, at Jesus så ham, Nathanael selv under figentræet før de mødtes.

Trods sin egen flabede facon så var Kim Larsen alligevel også traditionel i sine anskuelser, som f. eks at her i kirken skulle man synge salmer. Selv har han sunget flere, som man kan høre på YouTube: Dejlig er jorden, Lysets engel går med glans og Lille Guds barn, hvad skader dig?

Men salmen over dem alle skrev han selv uden at vide, at det blev en salme og uden at han selv syntes om, at den blev en salme, nemlig Om lidt bliver der stille.

Om lidt bli'r her stille

Om lidt er det forbi

Fik du set det, du ville?

Fik du hørt din melodi?

Forladt og alene

Danser cirkus prinsessen rundt

Går i stå på sin line

I et sanseløst sekund

Om lidt, om lidt

Er vi borte

Vi ses måske igen

Om lidt bli'r her stille

Om lidt er det forbi

Fik du set det, du ville?

Fik du hørt din melodi?

Om lidt, om lidt

Er vi borte

Vi ses måske igen

Om lidt, om lidt

Er vi borte

Vi ses måske igen

Skønt sangen ikke tilsigtet handlede om døden, men snarere livets skrøbelighed og hvad man skal bruge det til, så blev linjen Vi ses måske igen, et strejf af troen på et liv efter døden. På samme måde kunne det følgende lille vers godt få tanken hen på dåben.

Som et strejf af en dråbe

fik vi lov til at håbe

på de ting som skal komme

før end livet er omme

Dåben er indgangen til det kærlighedsfælleskab, som blev grundlagt af Guds søn og som Paulus beskrev som en stor fælles krop i sit brev til menigheden i Korinth. Som vi hørte først i gudstjenesten, beskriver Paulus, hvordan den ene del af kroppen ikke kan gøre noget uden hensyn til de øvrige dele af fællesskabet.

Kort sagt: vi har brug for hinanden som mennesker, det er nødvendigt at lægge vore sanser og vore tanker sammen for at skabe en bedre verden. For vi har et grundlæggende fællesskab, som spreder sig som et stort netværk ud over hele jorden.

Det fællesskab rækker ud over døden og derfor bliver de døde, som vi savner ved med at betyde noget for os, som man også har kunnet mærke de seneste dage efter Kim Larsens død. Han har betyder rigtigt meget med sit liv og sine sange. Ære være hans minde! Amen