Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde: »Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger. For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være. I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem. Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt – salige er de, hvis han finder dem vågne. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.« Peter spurgte: »Herre, er det os, du taler om i denne lignelse, eller er det om alle?« Herren svarede: »Hvem er da den tro og kloge forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer! Ja, sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men hvis den tjener siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke og fylde sig, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro. Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl. Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.« Lukas 12,32-48

Tænk at vi ikke har behov for frygt. Det er jo hvad Jesus siger: frygt ikke. Og han siger også hvorfor vi ikke behøver at frygte: for jeres fader har besluttet at give jer Riget.

Jeg synes der mange grunde til frygt i dag, og det har der vel altid været, ellers ville Jesus ikke sige det. Tiden dengang havde mennesker sine grunde til frygt. Måske endnu mere end i dag fordi tiderne for disse tusinder af år siden var et menneskeliv langt mere udsat end i dag.

Alligevel er der stadig grund til frygt. Ingen grund til at begynde at fortæller om alle livets og verdens genvordigheder. Dem kender vi så godt.

Det er jo nogle fantastiske løfterige ord Jesus rækker os i dag, at Gud har truffet en beslutning. Kan det mane vores frygt i jorden, dæmpe den? Det fortæller om Gud, at Gud er herre over tiden, mens vi mennesker derimod er låste og begrænsede af vor egen livstid.

Jeg tror som Luther skriver i sin Store katekismus, på Gud, den usynlige, ubegribelige, ene Gud, der har skabt himmel og jord og alene er over alle skabninger.

Men jeg kan ikke helt skrive under på Luthers fortsættelse, derfor frygter jeg heller ikke for al ondskab fra Djævelen og hele hans hær, thi min Gud står over dem alle.

Vi må alligevel tale om vores frygt, så vi bedre kan få hjælp til at bære den. Jeg frygter for mine børn og hvordan det skal gå dem, for verdens gang både når det drejer sig om menneskehedens udvikling, for demokrati og menneskerettigheder og jeg frygter i særlig grad for er vi er ved at ødelægge denne smukke planet i universets hav af planeter, galakser, mælkeveje og stjerner.

Jeg frygter og jeg tror på den gode Gud, og en befrielse at høre, at Gud har besluttet at give os sit rige.

For så må jeg glemme min frygt og bekymring for hvordan det hele skal gå, hvad jeg mangler af mad og klæder, og vende blik og sind mod det kommende. Lade det præge mit møde med mennesker og verdens gang. Efter Jesus har sagt at der ingen grund er til frygt, for Gud har besluttet at give os sit Rige, bruger Lukas resten af teksten til at sige noget om hvordan vi skal forholde os til det budskab.

Vi kan sammenligne det med barnet der går og venter på en forældre der har været væk i et stykke tid. Barnet er uroligt og spændt, for hvornår mon mor eller far kommer. Iblandet den naturlige frygt for, at det ikke bliver som vi venter det. Men barnet lærer hurtigt at i livet må man vente. Det er ikke alt som kommer når man vil det. Ventetiden er den tid hvor man glæder sig til den som skal komme, og man gør sig klar, forbereder sig, er vågen og opmærksom på tiden der går mens jeg venter.

Jesus bruger selv et billede fra brylluppet. De salige tjenere i Jesu lignelse ser med spændt opmærksomhed frem til deres herres hjemkomst, de har som barnet store forventninger. Det er godt at have forventninger. Forventninger fortæller at vi lever i tro og håb. Der er noget eller nogen som skaber en forventningens glæde i os, mens vi går og venter.

Ventetid er ikke spildtid. En særlig kategori af tiden spændt bagud til fortiden og det jeg har med mig, til nu, hvor jeg er, vendt mod fremtiden, det usikre og de ubestemte muligheder. Forfatteren Tage Skou Hansen skriver smukt om menneskets liv i tiden: ”vi er ikke kun dem vi var. Vi er også dem vi kan blive og ønsker at være. Vi er ikke kun det vi kommer fra, vi er også det vi er på vej til. Det vi vil. Det vi beslutter os for”.

Lever du med en tro på Gud, er det ikke alt, du selv skal beslutte. Du står ikke på bar bund og skal planlægge fremtiden alene. Gud er fortid, nutid og fremtid, svarende til Guds 3 navne, som Fader, Søn og Helligånd. Gud er skaberen som for os til at tænke på fortiden og det Gud har begyndt. Sønnen, Jesus, er nutiden, som når Lukas taler til os: Frygt ikke. Helligånden er Gud og Jesus til sammen, som det håb vi altid har foran, og venter på. For Gud har lovet os sit Rige! Vi skal vente på, at Gud kommer til os. Husk på hvad du beder i dit fadervor: Komme dit rige. Kom til os Gud.

Det er tiden hvor vi gør os klar, er vågne, årvågne og indstiller på at noget er på vej til os. Gud har besluttet at give os sit Rige. Et rige der altid er i vækst. Bevægeligt og ikke noget vi i den forstand kan holde på som en ting, men noget vi må leve i konstant forventning om kommer til os. Gud er dagligt på vej til din egen verden.

Du skal huske på hvad lignelsen fortalte om ventetiden og hvad den skal bruges til. I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem.

Når Jesus opfordrer os til årvågenhed, leder han os ind i vor egen indre hemmelige og lille verden. Derinde hvor frygten på tidspunkter hærger og gør os urolige og ude af stand til at foretage os noget. Han vil lærer os i livets omskiftelser at hvile ved Guds løfte. Løftet om Riget. Ikke frygte tegn på sygdom, undergang og død i vores omverden, men roligt tage imod alt det som sker på vores vandring i livet. Styrken til at have tillid til Guds løfte kommer fra Jesus.  Hvordan han er, ved vi fra evangeliets mange fortællinger. Det giver os trygheden, for i ham ser vi hvad Guds Rige er.

Jesus er den som frelser os fra alt ondt, som viser os vejen vi skal gå. Det kan undre at han sammenlignes med en tyv, som kommer i den time vi ikke kender. Én af tyvens særlige egenskaber er aldrig at oplyse om sin ankomst i forvejen. Kristus kommer ikke for at stjæle noget fra os. Tværtimod kommer han med Riget fra Gud, men vi ved aldrig hvornår det sker.

Vi skal ikke kigge efter tegn på himmelen eller andre steder, om hvornår Jesus kommer. Vi kan kaste alt tegntyderi og beregninger af tidspunkt på møddingen. Vi skal alene være årvågne og bruge ventetiden til at forberede os. Gøre det gode for hinanden og verden, som Jesus selv kommer og banker på døren og sørger for dem.

Det er Riget Jesus kommer med. Han sørger for dem, tager sig af sine tjenere, som vi oplever det ved gudstjenesten. Gud sørger for os: vi bliver døbt i hans navn, vi bliver bespist, vi lytter til hans ord og synger hans sange. Gud tjener os, og vi bliver taget med ind i hans rige, som vi skal sørge for at række videre til andre. Gud tjener os, og vi tjener vores næste.

Vi har fået en stor gave og derfor er det Jesus naturligt siger: Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af.

Kingo siger det så smukt i dagens første salme: Utallig såsom sand og uden måde, som havets dybe vand er Herrens nåde, som han mit hoved daglig overgyder: hver morgen i min skål en nåde uden mål til mig nedflyder.

Vi fik noget givet et liv, et møde med et menneske, en skøn verden at leve i. Det er som sand vi lader løbe gennem hånden, og vi formår ikke at tælle hvert lille sandkorn. Så meget fik vi givet. Hver dag en glæde at stå op til en ny dag. Ventende i ansvar og forventning til hvad den vil bringe os. Gud kommer til dig hver dag med sit Rige. Vi stiller os til rådighed for Gud, så vore ører er hans ører, vore øjne hans øjne, og vore hænder hans hænder.

”Jeres fader har besluttet at give jer Riget”. Det er de løfterige ord som dagens evangelium møder os med. Netop ord der løfter os ved at love os, at Gud er der for os. Derfor slutter dagens evangelium med det svar vi skal møde løftet med: enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Den der har fået meget, har jo også noget at give af. Men det er ikke altid en selvfølge at det bliver sådan. Langt fra.

Træder vi ind i denne tekst ved vi hvad ventetiden møder os med. Nu handler det ikke længere om kigge på sin frygt og bekymring, men rette blikket mod noget andet. Gud kommer til os. Amen