6. søndag efter trinitatis 2018

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: »›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!‹ og: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹« Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende. Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«  Mt 19,16-26

I dag vil vi begynde ved et gammelt eventyr, nemlig det som mange af jer måske nok kender, som hedder Guldlok og de tre bjørne. Guldlok er en lille pige, som er ude at gå i skoven for at plukke blomster.

Hun lægger derfor ikke rigtig mærke til, hvor hun går, men pludselig får hun øje på et hus og går helt derhen. Her bor der ingen heks, men tre bjørne; farbjørn, morbjørn og lille bjørn, men de er ikke hjemme, huset er tomt og Guldlok går indenfor.

Her får hun straks øje på tre tallerkener med grød og føler pludselig, hvor sulten hun er. Først smager hun på den største portion, men den er alt for varm, så på den mellemstore portion, men den er stadig for varm, til sidst smager hun på den mindste portion og der er lige tilpas og Guldlok spiser det hele op.

Nu trænger hun efterhånden til at hvile sig og så prøver hun de tre stole, den store, den mellemste og den lille. Men hun er for tung til den mindste stol, så den går i stykker under hendes vægt – Øv. Men nu løber hun ovenpå og her er et dejligt værelse med tre senge, Guldlok er træt og prøver dem alle tre, men kun den mindste er lige tilpas og hun falder i søvn under dynen.

Hun vågner ikke, da bjørnene kommer hjem og undrer sig over, hvem der har været i deres hus. Grøden og stolene vidner om, at der er noget galt og de løber ovenpå. Først ser de, at sengene er i uorden, men til sidst finder de Guldlok, som vågner og bliver så forskrækket, at hun springer ud af vinduet og løber hjem så hurtigt hendes ben kan bære hende.

Her slutter eventyret, men som alle eventyr vil det fortælle om noget af det, som ligger indeni os som mennesker. F. eks den længsel som driver Guldlok ind i bjørnenes hus, dette at gå nysgerrigt på opdagelse og tage noget til sig. Det er som at ankomme til et hotel med all inklusive og kunne tage lige, hvad man vil have at spise og drikke og gøre lige det, som man har lyst til og kun det.

Men på samme tid handler eventyret også om det modsatte, nemlig vores frygt for at nogen skal gøre det, som Guldlok gjorde mod os. At nogen skal gå ind i vores hus, når vi ikke selv er hjemme og bare tage for sig og gøre, som de vil med vores ting.

Folk, som har oplevet indbrud, fortæller jo, at selv om man får erstatning af forsikringen, så er det væmmeligt at tænke på, at nogen er gået rundt i hjemmet og har rodet i deres ting.

Fortællinger kan spejle vore følelser og liv og det gør den fortælling, som vi lige har hørt Matthæus fortælle om Jesus også. For den tegner et portræt af en ung mand, som vi kan spejle os i, når vi hører den. Han lever et almindelig godt borgerligt liv, men interesserer sig for det åndelige liv, altså hvordan han kan leve evigt.

Det er der jo mange, der har drømt om gennem historien, altså at få evigt liv og derfor kommer han til Jesus for søge råd om det. Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv? Enten forestiller han sig, at der er opskrift på at få det evige liv eller også vil han bare gøre et godt indtryk på mesteren eller begge dele på en gang.

Man kan høre på Jesu svar, at han undrer sig lidt over spørgsmålet, for i forhold til Jesus selv er der kun én, som er den gode og det er hans himmelske far, Gud. Men han tilføjer alligevel en retningslinje for dette unge menneske, nemlig at holde budene!

Og da den unge mand spørger, hvilke af budene, svarer Jesus ved at nævne de vigtigste af de ti bud, og tilføje sit eget om næstekærligheden, så fik vi også det på plads!

Men denne unge mand siger selvbevidst, at det har han overholdt alt sammen, så hvad mangler han så? Og han kan ikke helt lide svaret, som han får af Jesus, for det indebærer for stor en ændring i hans hidtidige liv.

Det handler vel ikke kun om, at denne unge mand er velhavende, at han går bedrøvet bort; det handler om, at det er svært for os alle at skulle opgive vores eget liv og sælge sit hjem; at drage bort efter at have opløst det og sprede pengene ud for alle vinde er næsten, som hvis der havde været indbrud.

For mange er deres identitet i deres hjem med det, som de har samlet og arvet fra forældre og bedsteforældre; man forstår sig selv i lyset af et hele arv og miljø og opvækst.

Og selv om man ikke er specielt optaget af det materielle, ja så er udsigten til et fattig usikkert omkringfarende liv med Jesus og hans disciple måske ikke så tillokkende, hvis man er bedre vant. Når man er vænnet til at kunne købe sig lige det, som man har lyst til og gøre omtrent lige det, som falder én ind, som mange i vores verden også er det.

Når Jesus siger det om kamelen og nåleøjet, da den rige unge mand er gået, så er det ikke for at nedgøre ham og hans valg, men en anerkendelse af, at man som velhavende har mere at miste end mange andre; men selv hvis man ikke ligefrem var rig, kunne man frygte for, at nogle bare skal komme og tage resten fra én, mens man er rejst væk og huset stod tomt.

Og det er jo også tydeligt, at de øvrige disciple, som ikke var velhavende, bliver forfærdede over Jesus’ udsagn om kamelen og nåleøjet, den skal igennem, og udbryder: Hvem kan så blive frelst? Og han svarer: For mennesker er det umuligt, men alt er muligt for Gud.  

Det får vi bekræftet i dåben og i Grundtvigs dåbssalme, som Eliots forældre har valgt til i dag og som vi skal synge færdig nu; at vi alle er Guds børn og modtager nåden af ham som manna på vuggen fra englenes bord. Hvorefter man kan sige godnat og trygt sovende vinke farvel til tvivlen og frygten og sorgen! Lyder det ikke bare fantastisk?

Det er ikke afhængigt af, at vi følger ham, for hans rige kommer til os; det, som vi skal gøre for at følge ham, er at tro. Vi modtager hans kærlighed som Eliot ved dåben i dag og den vokser selv i os eller med os, ja den hører aldrig op, men følger os til evig tid.

Troen bliver et fællesskab, den bliver vores.. For snart mange år siden lavede Carlsberg bryggerierne en reklamekampagne, der hed Vores øl. Sikkert for at sælge øl som et fællesskabs- skabende fænomen, noget vi kan være sammen om.

En af de små reklamefilm fra dengang handlede om Guldlok og de tre bjørne. Bjørnene kommer hjem og de ser, at grøden er spist osv., men så åbner de deres køleskab og siger: ”Der er nogen, der har drukket vores øl” og så ser man den velvoksne Guldlok, som ligger henne i sengen med en tændt cigaret og siger: ”jahh og der er slet ikke flere tilbage!

Det er vel lidt som i historien om den rige unge mand, som ikke kunne dele. Amen