Dette hellige evangelium til 23. søndag efter trinitatis skriver evangelisten Matthæus... 

Så besluttede farisæerne, at de ville lægge en fælde for Jesus. De sendte deres folk afsted sammen med nogle af dem, der støttede Herodes Antipas, og bad dem sige: »Rabbi. Vi ved, at vi kan stole på dig, og at du fortæller os sandheden om, hvad det er Gud vil. Du retter dig ikke efter, hvad andre siger, og gør ikke forskel på folk. Så sig os, hvad du mener: Er det tilladt for os jøder at betale skat til den romerske kejser eller ej?« Men Jesus gennemskuede dem og sagde: »I er nogle hyklere. Hvorfor sætter I mig på prøve? Vis mig den mønt, man betaler skat med.« De rakte ham en denar. »Hvem har sit billede og navn på mønten?« spurgte Jesus. »Kejseren,« svarede de. »Så giv kejseren det, der tilhører kejseren, og Gud det, der tilhører Gud,« sagde Jesus. Det svar overraskede dem, og de lod ham være og gik. AMEN  

Indledning  

Konfirmanderne fra langebjergskolen og jeg har arbejdet med evangelieteksten til i dag i et fælles prædikenværksted. Konfirmander synes, at det er en svær tekst. Den er ikke sådan lige til at forstå. Vi har talt om, at teksten kan virke meget fremmede for os i 2023, fordi den er skrevet i en helt anden tid og et helt andet sted i verden. Teksten fra Matthæusevangeliet er fra 80érne. Altså ikke 1980, men år 80. Den er altså næsten 2000 år gamle. Men teksten kan godt sige noget vigtigt, om det liv, vi lever i dag – eller livet til alle tider...  

Vi har på baggrund af teksten valgt at arbejde med temaet billeder...  

Vi har set på billedet på oblaten (som vi bruger til nadveren), vi har set på billedet af dronningen på en 20er, vi har taget et billede af sidemanden og set på det og vi har taget et billede af os selv og set på det.

Konfirmanderne refleksioner og vores fælles samtale er blevet skrevet sammen til denne prædiken... 

PRÆDIKEN  

Vi tager en oblat og ser på billedet på den... 

Det er et billede af Jesus. Han er korsfæstet og han er i lidelse. Det fortæller mig, at selvom Jesus ikke havde gjort noget forkert, så blev han straffet til døden. Det sker at uskyldige bliver straffet.  

Billedet fortæller, at Gud er menneske. At Gud ved, hvordan det er at være menneske. Det fortæller mig, at Jesus er død. At Gud har ofret sin søn. Det fortæller mig, at Gud mistede sin søn.  

Måske har Gud ikke så meget magt, som vi tror? Måske har han ikke magten til at ændre fremtiden?  

Billedet fortæller ikke om Jesu historie. Om at han var et lille barn i en krybbe. Billedet fortæller ikke, hvordan Jesus så ud. Jeg ved ikke, hvordan hans ansigt så ud – hans hår, hans øjne, næse og mund.  

Jeg kan heller ikke se, hvem han var eller hvordan han var. Det fortæller mig ikke, hvem Gud er eller hvordan han er. Det fortæller ikke, hvorfor Gud ikke reddede ham. Det fortæller ikke om hans kræfter. Det fortæller mig ikke, at Gud er gammel. Det fortæller mig heller ikke, hvor Gud han bor?    

Det fik os til at tale om, at selvom vi ser noget af Gud på oblaten, så ser vi ikke alt om Gud. Gud er på samme tid et menneske ligesom os og en gåde for os. 

Vi tager en 20er og ser på billedet på den.    

Jeg ser et billede af dronning Margrethe den II med en krone eller diamant på hovedet. At hun har sit billede på mønten fortæller, at hun har betydning for Danmark. At hun er rig. Hun har magt og indflydelse. Hun har høj status. Hun er én mange kender. Hun er vigtig, ligesom kejseren på den romerske mønt.  

Men billedet fortæller ikke om hendes alder. Det fortæller ikke, at hun faktisk er gammel. Det fortæller ikke, hvad hun spiser til aftensmad. Det fortæller ikke om hendes tøj. Det fortæller ikke om hendes personlighed. Det fortæller ikke, hvad hun tænker eller hvad hun føler. Det fortæller heller ikke, at hun har familieproblemer – at hun har bøvl med sin søn. Det fortæller ikke, om hun fejler noget eller om hun er i sorg, fordi hun har mistet sin prins.    

Selvom vi ser dronningen på mønten, så ser vi ikke alt om dronningen. Hun er på samme tid et menneske ligesom os og en gåde for os. 

Jeg tager et billede af min sidemand og ser på det. 

Jeg ser min sidemands udseende. Sidemandens ydre. Jeg ser det udadvendte humør. Jeg ser en person - et menneske med følelser og meninger, ligesom mig selv. Jeg ser min ven være både forvirret og fokuseret på samme tid. Jeg ser et smukt menneske. Jeg ser en flot lyshåret pige. Hun ser glad ud, men jeg ved ikke, om hun er det?  

Billedet siger ikke noget om sidemandens navn, alder, personlighed, relationer, venner. Det fortæller ikke om sidemandens problemer. Det siger ikke noget om, hvad hendes livret er. Det siger ikke noget om, hvem hun er eller hvordan hun har det.  

På billedet ser jeg et skummelt blik, jeg ser ikke det samme, som jeg ser i virkeligheden, for jeg ved, at hun er sød.  

Vi ser på et billede af sidemanden og selvom vi ser noget af sidemanden, så ser vi ikke alt om sidemanden. Sidemanden er på samme tid et menneske ligesom os og en gåde for os. 

Jeg tager et billede af mig selv og ser på det.   

 Jeg ser mig selv, en pige. Billedet viser, hvordan jeg ser ud. At jeg er et menneske i denne verden. Jeg har blå øjne, næse, mund og blond. 

Men billedet fortæller ikke om min personlighed. Billedet siger ikke noget om min historie, min familie, mine relationer, mine problemer og min sorg. Det fortæller ikke, hvad jeg føler eller hvordan jeg har det. Billedet fortæller ikke, hvordan jeg er eller hvem jeg er...  

Vi ser billedet af os selv og selvom vi ser noget af os selv, så ser vi ikke alt om os selv. Vi er et menneske og en gåde for os selv... 

Billeder fortæller os ikke alt, hvad der er at sige, om den, der er på billedet. Der er altid mere at sige. Der er en dybdedimension i Gud og i et hvert menneske i kejseren, i dronningen i dig og mig...  

Vi kender det fra vores eget liv. Når vi deler billeder os selv på de sociale medier: Instagram eller snap, så tager vi altid de bedste billeder eller de billeder, der viser os selv, sådan som vi gerne vil ses. Men det er jo ikke alt, hvad der er at sige om os... 

Det er vigtigt at se det andet menneske som et mysterium – eller som en gåde.

Det er vigtigt, at vi taler med hinanden og ikke med billederne af hinanden...  

Hvis vi vender tilbage til evangelieteksten...   

Så er det ikke så let at afgøre, hvordan Gud ser ud og hvad vi skal give til Gud. Hvordan kejserne eller dronningen ser ud og hvad vi skal give til kejseren eller hvordan vi hver især ser ud på indersiden og hvad vi skal give til hinanden.

Det ville være enkelt, hvis livet – ja, hele verden kunne deles op i kategorier med et tydeligt billede på: Guds, kejserens eller dronningens, dit og mit. Men verden er langt mere kompliceret end det. Livet er mere kompliceret end det.  

 Der er en dybdedimension, der ikke kommer med på billedet...  

 Der er meget, der bliver ved med at være gådefuldt for os, selvom vi gør os umage med at se det hele. Nogle gange kommer vi til at bytte om på det hele. Så gør vi måske kejseren eller os selv til Gud. At skelne og se forskel på godt og ondt, sandhed og løgn, Gud og kejseren eller dit og mit er slet ikke så enkelt.  

Og Jesus siger jo heller ikke, hvad det er, vi skal give eller hvad det er, vi skylder Gud, kejseren/dronningen eller hvad vi skylder hinanden?  

Romernes mønt bar et billede af kejseren.   

Vores krone bærer et billede af dronningen.  

Men hvad bærer Guds billede? Det gør vi – alle mennesker. Vi er skabt i Guds billede.

At bære Guds billede i os betyder, at vi er elsket af Gud, som vi er, og at vi skal give den kærlighed videre til hinanden. Det vi skal give Gud og hinanden er ikke at lave billeder af hinanden, men at se det menneske, vi har foran os.

Det menneske er ligesom Gud uden for vores magt – og derfor skal vi passe på det.  

At bære Guds billede giver os en særlig værdighed og et særligt ansvar. Ansvaret for at tage vare på hinanden og se dybdedimensionen i det andet menneske – der er altid mere at sige end det, du ser...  

AMEN