Prædiken 2. søndag efter påske v. Hans-Henrik Ross

Prædiken 2. søndag efter påske v. Hans-Henrik Ross

Prædiken 2. søndag efter påske v. Hans-Henrik Ross

# Prædikener

Prædiken 2. søndag efter påske v. Hans-Henrik Ross

11Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde vil sætte sit liv på spil for fårene. 12-13En hyrde, der ikke selv ejer fårene, passer dem bare for pengenes skyld og er ikke en rigtig hyrde. Han flygter, så snart han ser ulven komme. Han er ligeglad med fårene, han lader dem i stikken, og ulven går til angreb på dem og spreder dem.

14Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, 15ligesom min far kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil sætte mit liv til for fårene. 16Jeg har også andre får, der ikke kommer fra denne fold. Dem skal jeg også føre ud, og de vil høre min stemme, så alle fårene bliver til én flok med én hyrde. Johannes 10,11-16

Hyrden og fårene, ulve som truer de små uskyldige får, og Jesus der siger til os, at han er vores hyrde. Johannes prædiker et enkelt og klart budskab til os i dag.  

Nu skal jeg prædike over denne tekst, altså prædike over en prædiken af Jesus der om sig selv siger, at han er hyrden, dog ikke en hvilken som helst hyrde. Den gode hyrde der sætter sit liv på spil for fårene.

Selvom vi ikke længere er vant til at hyrder vandrer rundt i landskabet, kan vi sagtens leve os ind i den opgave hyrden har med at passe på de stakkels får. Og hvorfor siger jeg stakkels? Det er fordi fårene har brug for en hyrde der viser dem vej til de grønne marker. Og beskytter dem, når farer truer. Hyrden er en troværdig person, som indgyder tillid til at alt nok skal gå så længe hyrden går med fårene.

Hyrde billedet kan vi sådan set os godt leve os ind og forstå. Hyrden er billedet på lederskab. Den gode hyrde er den der ikke kun passer på fårene og beskytter dem mod farer, men også sørger for at lede dem til frodige græsgange.

Jesus blev tidligt i den kristne kunsthistorie afbilledet som hyrden der sidder i blandt fårene. Ét af de kendteste billeder af Jesu som hyrden finder vi i domkirken i den italienske by Ravenna, hvor en mosaik fra det 4. årh. viser Jesus som den gode hyrde. Han sidder med stav i hånden, fårene flokkes om ham, han kender sine får og tager vare på dem.

Hyrde betyder jo pastor, altså den lokale sognepræst. Er det da mig, Johannes tænker på, jeg som er præst her ved kirken? Det siges jo om hyrden, at han kender sine får, som er alle dem som er knyttet til kirken og som hyrden er præst for. Jeg har været præst her i mange år og har mødt tusindvis af mennesker. De kender mig, og jeg kender dem, og denne fælles viden tror jeg er en væsentlig grund til at jeg som præsten for nogle mennesker får en hyrde rolle. Om jeg vil sætte mit liv til for fårene? Det har jeg ikke lyst til i bogstavelig forstand. Sætte sit liv kan nok også forstås som det at være der for den anden, leve sig i et menneskes liv, og prøve at forstå hvad det er han eller hun har behov for.

Jeg er godt nok hyrden, pastoren, som jo netop på latin betyder hyrde, men jeg er langtfra den gode hyrde. Jesus er den gode hyrde, som er iblandt os.

Gud er hyrden og at han er det, ved vi fra Jesus, der netop som en hyrde, tog vare på den anden og viste inderlig kærlighed til de mennesker han mødte.

Jeg er også ét af de får som Jesus er hyrde for. Men som præst har jeg fået overdraget et hyrdeembede. Og til den gerning hører en særlig opgave, at gå foran og være leder for sin menighed.

Men det påhviler enhver af os at være hyrde for hinanden. Nogle gange er vi får, og føler os fortabt og truet, og så er der forhåbentlig én der vil være min hyrde, tage vare på mig og lede mig tilbage på livets vej.

Gud kender Jesus, der kender os – og så den anden vej rundt: vi kender Jesus, der kender Gud. Gud, Jesus og vi indgår altså i et tæt fællesskab. Alle vi, som tror, er Guds venner. Jesu brødre og søstre, hyrder for hinanden.

”Jeg-er-ordene” skal ikke forstås som om vi har nok i os selv, og alene skal sørge for os selv. Jesus viser at jeg-er-ordene netop ikke handler om ham selv, men at han lever for at være noget for fårene. Og vi kunne bruge nogle af de andre ord Jesus bruger til at tale om hvem han er; Jeg er sandheden, vejen og livet, livets vand og livets brød. Han er liv og lys, brød, vand og vej. Alt sammen handler det om hvem Jesus er for os.

Jeg boede engang i længere tid i Israel, kiggede hver morgen fra mit værelse ud på Judæas bjerge som omkranser Jerusalem, og så hyrder gå rundt blandt deres får. Et meget roligt og trygt billede af en mand, der går og ofte med en stav i hånden, og flokken af får der trygt græsser rundt om ham. Der er noget trygt ved at se hyrden gå rundt mellem fårene. Han skal se til, at fårene ikke løber væk, lede dem til jord med græs og ikke mindst sørge for, at de er beskyttet mod farer udefra. Hyrde-billedet kan vi ikke undvære. Selvom vi ikke længere ser hyrder gå rundt på markerne.

Der er autoritet forbundet med at være hyrde og leder. Autoritet er ellers noget vi har gjort op med. I ungdomsoprørets tid i 68 og årene derefter vendte den yngre generation sig mod autoritetsvældet på universiteterne og det bredte sig hurtigt de følgende år til alle dele af samfundet. Ja, helt ind i privatlivet til forholdet mellem mand og kvinde. Vi ler når vi verdens ledere omgive sig med glade børn der hylder dem omgivet af en sol der skinner, blomster og fugle der synger. Fordi vi samtidig er vidende om hvordan de til daglig udøver deres autoritet og lederskab med vold, magt og undertrykkelse. Deres lederskab kræver ofre, og har altid sin pris. Hykleri tænker vi.

Det kan umiddelbart virke som om disse ledere er oprigtigt interesseret i menneskers liv, men det er sjældent sandheden. Det ser ud som de giver et løfte til mennesker om at være deres hyrde, men kun så længe kameraerne viser dem for verden. Deres moral er ikke tilstede. Det var filosoffen Nietzsche som argumenterede for, at den grundlæggende moralske handling i livet er at afgive et løfte. Et løfte er en forpligtelse som jeg giver mig ind under. Det giver troværdighed, at jeg lever op til mit ord.

Jesus afgiver et løfte om være hyrde for os. Det løfte holder han indtil sin død og kort forinden giver han et nyt løfte, at han i sin opstandelse vil være hyrden for os.

Uden hyrder bliver verden kold og mennesker kan kun tænke på at klare sig selv. Det er nok de færreste i dag der tror at Jesus er vores hyrde. Men der ligger noget vigtigt gemt i ordet hyrde, som vi ikke kan undvære. Vi må alle tage hyrde rollen på os, for hvis ikke vi gør det, bliver livet til det enkelte menneskes eget projekt. Uden hyrder bliver livet umenneskeligt.

Når Jesus taler om sig som hyrden, er det ikke fordi hans arbejde var at være hyrde, men det er for at tage nogle egenskaber fra hyrden og fører dem over på sig selv. Det er et billede på den kærlighed hvormed Gud elskede verden og mennesker. Gud er flere steder i Det gamle Testamente beskrevet som hyrden der leder og drager omsorg for sit folk. Jesus er derfor også hyrde fordi han netop gør denne kærlighed konkret synlig i sit møde med det andet menneske. Et kærligheds billede der gør den kærlighed synlig der er hyrdens – Jesus – og Guds. Hyrden forstået som et kærlighedsbillede har 4 grundtræk: den vil kæmpe for de udsattes liv, den drager omsorg, den redder de forvildede og splittede, og til sidst sprænges billedet af hyrden ved at den gode hyrde ofrer sit liv for fårene.

Når vi sidder i kirkerummet og hører om Jesus som den gode hyrde, der sætter sit til for fårene, hjælper kirkerummet også til at vi bedre kan forstå dette billede. Rummet i kirken er et billede på hvad Jesus som hyrde gør for mennesker. Ingen kan rive fårene ud af min hånd siger Jesus. I kirken vil vi altid blive mødt af den gode hyrde ud af hvis hænder intet eller ingen kan rive os.

Der er meget i tiden vi lever i som vil suge kraften ud af os: alle de krav vi hele tiden mødes af; krav om at være effektive, om at være produktive, alle de forventninger vi mødes af andre men også af de krav vi indimellem piner os selv med.

Vi har brug for et sted hvor vi kan hvile og mærke anerkendelse. Hyrden er et billede på Jesus, der igen er et billede på Gud, der igen er et billede på rumlighed, accept og livslang kærlighed.

Hyrdens favn kan vi ikke rives ud af.

I hyrde billedet inviteres vi ind i en verden, i et livsfællesskab som kan bære igennem alt hvad vi mennesker kan komme ud for i dette liv. Fordi Jesus som hyrden ikke glemmer os eller viger bort, men stedfortrædende sætter sit liv ind for os. Amen 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed