Otte dage efter fødslen blev drengen omskåret. Han fik navnet Jesus; det var det, englen havde kaldt ham, allerede inden han blev undfanget. Lukas 2,21

Jeg ønsker alle et godt nytår!

Et år vi naturligvis ikke kender indholdet af. Bortset fra mærkedage og planlagte arrangementer som allerede er i kalenderen. Men også de kan udvikle sig anderledes end vi håber. For mig, for dig, for os alle, er det med håb vi i dag begynder på et nyt-år.

Det vi ikke kender indholdet af og ikke ved hvordan året skal blive for os, er jo netop dette for mig! Hvad vil der ske i løbet af det kommende, hvordan vil jeg klare livet, er der noget jeg er specielt urolig for eller bekymringer som vil fylde mig. Det kan godt være spørgsmål som fylder i går og i dag. Det kan være svært at vide hvad det er vi frygter. Med mindre vi som det ukrainske folk lever i en konstant frygt for hvornår det regner ned fra himlen med missiler med store ødelæggelser og lidelser til følge.

Der jo en masse vi kan sikkert godt kan sætte navn på, som vi frygter for i fremtiden. Vi kan sikkert også sætte navne på en uro og en skrøbelighed i os selv.

I går aftes klokken 24 var der sikkert flere af os som sang med på nytårssalmen Vær velkommen Herrens år. Ikke vort år, men Guds år, som gerne skulle få os til at være rolige for det nye år. Og derfor skal vi måske øve os i at lade året skride fremad i Jesu navn, som vi synger i sidste vers: Nytåret henskride i Jesu navn!

Jesus får sit navn i dag, som Maria allerede havde fået det at vide af englen Gabriel, som mødte hende ved kilden i Nazareth. Nu er det officielt at barnet efter fødslen, som vi lige har fejret, ifølge jødisk tradition bliver omskåret, og i den anledning bliver navngivet.

Gud får navn i Jesus, og det navn får kød, en konkret menneskelig skikkelse, som fra nu af bliver Guds ansigt. Et helt sandt menneske der gik ind under et menneskelivs vilkår.

Gud har præsenteret sig i verden i et menneske, mennesket Jesus. Hans liv ved vi lidt om, mens meget ligger hen i mørke. Hans ord og tale er bevaret i brudstykker, mens de eneste sikre vi ved er den hengivelse han mødte mennesker med, som vi kalder tro eller kærlighed. Jesu selvtilsidesættelse i kærlighed.

Jesus giver sig hen i sit navn, og meningen med hans vej i livet ligger gemt i hans navn, som betyder ”Gud frelser”. Navnet forpligter. Jesu opgave er at frelse og redde, hvad reddes kan.

 Navnet Jesus giver os tro, håb og mod på livet. For det var sådan han levede og mødte mennesker. Han kom med troen fra Gud. Hans navn er ikke bare et tilfældigt navn. Og det er det ikke for nogen af os. Navnet vi fik af vores forældre var der mening med, og alt som vi bliver ældre, undergår vores navn en forandring fra at være en betegnelse for, hvad jeg hedder – til at blive et symbol på, hvad det er. Man hedder ikke bare det navn man nu har fået, man vokser op til at være det.

Ved ham, Jesus, siger Paulus i stykket fra jeg læste før, bliver troen en mulighed. Troen fortælles ind i mig med de bibelske historier. Jesus viser os gang på gang i de fortællinger vi har om ham, at han forudsætter i et hvert møde med et menneske, at det har troen i sig, fordi han forudsætter at mennesket er til for Gud.

Han vil ikke vide at af der er forskel mellem mennesker, forskellen på dem der troede og dem, der ikke gjorde det. Hans navn er ikke bare et kaldenavn, der er nødvendigt for at kunne skille ham ud fra alle andre. Han lever sit navn ud, som et navn givet ham af Gud i englens besøg hos maria. Hans navn er en frelse og en accept af det andet menneske. Han viser i sit møde med mennesker, og i den uforbeholdne kærlighed han møder mennesker med, at Gud står bag ham. Ikke Gud som det fjerne og ophøjede væsen, men Gud som grunden under alt.

Det er dér vi står i dag. Årets første dag og det er slet ikke sådan at tavlen nu er vasket rent. Vi kommer fra det gamle år, og flere af år strækker sig tilbage i tiden. Vi er mennesker fyldt med erfaringer på godt og ondt.

Den tyske filosof Walter Benjamin, der i 1940 begik selvmord, på flugt fra Gestapo, taler om det moderne menneskes vilkår som et erfaringsforfald. Han mente at forfaldet i vores erfaringer viser sig i overfladiskhed, evig underholdning, afhængighed af massemedierne, forbrugerisme, sundhedsmani og manglende viden om dybde og historie.

Vi kommer med det gamle år i ryggen. Det er er vores bagage af erfaringer på godt og ondt. I kirken og kristendommen taler vi om erfaringer som skylden vi har med os fra et levet liv.

Nu her ved årsskiftet. – Det gamle år; det var jo ikke bare noget, der er fyldt med lyse dage og mørke dage, med godt og ondt. For det ved vi alle godt er en beskrivelse af livet vi lever og udsættes for. Det gamle år er også en gæld, en byrde af det, man gjorde forkert; og det, man ikke gjorde, og burde have gjort.

Nu ligger der et nyt år foran os, og lad os ikke tynge af det gamle års skyld, men se frem ad mod nye dage, erfaringer med liv. Jeg tror ikke at det er muligt for nogen af os at lukke døren til det gamle år, som om det ingen betydning havde.

Vi vil i Jesu navn, i alt hvad det navn betyder og fortæller os, gå ind i det nye år. Lade det henskride i Jesu navn, som vi synger i nytårssalmen. Vi kunne måske gøre det til en vane i det nye år, når vi oplever glædelige og sørgelige stunder i vores liv at møde disse øjeblikke med ordene: i Jesu navn. Lade det som hænder os ske i Jesu navn. I troen på at han er med os i alt hvad vi møder.

Jesus er frelseren, ikke fra begyndelsen, men i de begivenheder hans liv bliver til af, vokser den erkendelse frem, at i ham møder vi troen. Troen som kærligheden fra Gud til os.

I Thomas evangeliet, ét af de evangelier som lå gemt i en grotte i ørkenen i næsten 2000 år hører vi kun Jesus tale til sine disciple. Det er en spirituel Jesus vi møder i dette evangelium. Teksten så dagens lys i 1945, og rummer en række udsagn af Jesus som måske er ældre end de evangelier vi kender til. Det er som at høre Jesus tale direkte til dig. Evangeliet rummer 114 korte taler af Jesus. Der er særligt ét af dem som kan belyse hvordan vi skal forstå at vi i dag går ind i det nye år i Jesu navn. Jesus sagde: ”Jeg er lyset, som er over dem alle. Jeg er alt. Alt er udgået fra mig, og alt er kommet til mig. Kløv træet: jeg er dér; løft stenen op, og I skal finde mig dér!”

Vi må lære at leve hver dag, hver time, som en ny begyndelse. Forestil dig, at vi kunne leve hvert øjeblik som et øjeblik fuldt af spirende ny liv. Forestil dig, at vi kunne leve hver dag som en dag fyldt med løfter. Forestil dig, at vi kunne leve det nye år i Jesu navn.

Jesu er med mig når jeg løfter grydelåget af mine kartofler som koger, i kaffen jeg drikker om morgenen, i brødet jeg spiser. Han er allestedsnærværende.

I al sin enkelhed fortæller det mig: jeg er Guds elskede menneske, elsket ubetinget, altid allerede elsket– og når jeg har accepteret det, kan jeg gå ud i det nye år for at tale og handle. Amen