²⁸Så sagde Jesus: »Når I engang løfter mig, Menneskesønnen, op på korset, så vil I forstå, at jeg er den, jeg er. Jeg gør ikke noget af mig selv, men siger det, min far har lært mig. ²⁹Ham, der har sendt mig, står bag mig. Han har ikke overladt mig til mig selv, for jeg gør altid det, han synes er rigtigt.« ³⁰Mange af dem, der hørte ham tale sådan, troede på ham.

³¹Så sagde Jesus til de jøder, der var begyndt at tro på ham: »Hvis I holder jer til det, jeg har sagt, er I for alvor mine tilhængere. ³²I vil lære sandheden at kende, og sandheden vil gøre jer fri.« ³³»Gøre os fri?« svarede de. »Hvad mener du? Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig nogensinde været slaver for nogen.« ³⁴»Hør nu her,« svarede Jesus. »Den, der gør noget forkert, er slave af sin selvoptagethed. ³⁵En slave bliver ikke i familien altid, men det gør sønnen. ³⁶Hvis sønnen gør jer fri, så vil I virkelig blive frie. Johannes 8,28-36 

Under overskriften fandens til friheder skriver filosofiprofessor Hans Jørgen Schanz om hvad ordene fri og frihed kan betyde: ”Tænk på ytringsfrihed, frimærker, friskoler, frie oplysningsforbund, forsamlingsfrihed, frie købmænd, frisindende, fri markedsøkonomi, frivillige, fri sex, fri handel, fri hash, kvinder for frihed, ”frihed, lighed og broderskab”, fri hastighed for frie mennesker, fritgående høns og frikadeller.”

Schanz indleder sin lille bog i serien Tænkepauser med disse opremsninger af friheder. Det kan ikke overaske nogen, at han synes at vores del af verden er ramt af frihedsbesættelse.

Vi bruger ordene fri og frihed om alt muligt, og tænker nok ikke så meget over, hvad vi egentlig mener når vi taler om at være fri og have frihed.

Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein sagde engang, at ord kunne blive så slidte, at de burde sendes til rensning.

Anledningen til denne indledning er Jesu tale til de jøder, som var begyndt at tro på ham. Vi er efter påske og Jesus er korsfæstet, død, lagt i graven og opstanden. Alle var dengang jøder som Jesus selv, men nogle af dem ser i opstandelsen en særlig tilkendegivelse af Jesus som mere end blot en jødisk lærd mand.

Derfor hører vi Jesus tale til disse jøder i hans samtid: »Hvis I holder jer til det, jeg har sagt, er I for alvor mine tilhængere. ³²I vil lære sandheden at kende, og sandheden vil gøre jer fri.

Hvad vil det egentlig sige at være fri? Vi føler nok alle at vi lever i den bedste af alle verdener, hvor vi har en udstrakt grad af frihed. Vi tager friheden for givet. Tænker ikke meget over den, for den er en sikret ret. Nogle af os vil når vi hører ordet fri og frihed tænke på, de frihedsrettigheder, som er skrevet i de universelle menneskerettighedserklæringer.

De vigtigste i disse erklæringer er at alle mennesker er født frie, ethvert menneske har ret til liv, frihed og sikkerhed. Vi har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, vi har ret til menings- og ytringsfrihed. Vi tager disse rettigheder for givet i vores del af verden. De står heller ikke urokket, for der bliver indimellem henvist til dem, når ting går skævt eller de er truet.

Med til friheden hører også ansvaret. Vi har ansvar for at værne og beskytte den frihed, vi alle nyder godt. Min frihed må ikke begrænse din og omvendt. Frihed er altid relationel. Min frihed hænger sammen med din. Hvis min frihed umuliggør din, må jeg overveje min frihed og hvad den gør ved dig eller give afkald på noget af den.

Det er interessant at Jesus tidligt i kristendommens historie taler om frihed. Dengang bestemte nogle få over de mange. På Jesu tid var alle underlagt kejseren i Rom og hans jødiske lydkonge Herodes i Israel.

At sandheden vil gøre os frie, er nok ikke overraskende. Sandheden er altid en lettelse, selv om den nogle kan være svær at acceptere. Spørgsmålet er, hvad det er for en sandhed vi taler om. Sandheden i krigen i Ukraine bliver hele tiden udfordret. Så hører vi ét fra den ene part, og noget andet fra den anden side, og hvad skal vi tro. Sandheden kan manipuleres, hvis der er en stærk magt bagved, som styrer den sandhed man ønsker at folk skal have. Der er ikke frihed til at vælge. Selvom den mest magtfulde diktator ikke kan styre hvad mennesker tænker og drømmer. I nogle lande i verden skal man gå meget stille med sin tvivl og kritik.

Friheden forbinder vi meget med det at mennesket selv kan vælge. Vi tænker at friheden er ubegrænset. Vi kan jo vælge alt til og fra. Men er friheden grænseløs? Er der ikke noget der stopper os i vores friheds udfoldelse?

I et demokrati som vores og det gælder for mange lande i den vestlige verden, bygget på menneskerettigheder som de er formuleret i FN’s menneskeretserklæringer fra 1948, har mennesket mulighed for i frihed at kunne vælge. Friheden er sikret i de rettigheder som er nedskrevet. Det er nødvendigt at sikre mennesket nogle basale frihedsrettigheder, som jeg omtalte før.

Med rettigheder følger selvfølgelig også pligterne, som er det ansvar vi har over for hinanden. Ansvaret for at sikre at disse rettigheder bliver respekteret og forsvaret.

Hvordan oplever vi at have frihed og være frie mennesker?I vesten tænker vi ikke meget over, om vi er frie eller ikke. Vi kan tænke og sige hvad vi vil, vi har muligheder for at vælge uddannelse, hvem vi ønsker at leve sammen med, vores politiske system giver os stor magt til at stemme på de politiske partier vi synes skal styre vores land.

Vi har en stor grad af frihed. Nogle gange kan friheden gøre os rastløse, urolige og usikre, fordi har alle disse muligheder for at vælge. Jeg tror særligt mange unge mennesker føler at det kan svært at vælge den rigtige vej. For der så mange muligheder, mange påbud og krav om at vælge det rigtige.   

Friheden kan nemt komme til at føles som et svimlende dyb, hvor det kan være svært at finde fodfæste. Jeg tror at menneskets oplevelse af at være fri, handler meget om at tage nogle store valg og stå inde for dem. Friheden ligger i, at vi har mulighed for at tage disse valg. Ikke nemt altid, men friheden er en værdi vi sætter højt – måske allerhøjest.

Det kunne se ud som om den frihed Jesus taler om er den ultimative frihed. Jeg tænker særligt på det sidste han siger i dagens tekst: Hvis sønnen gør jer fri, så vil I virkelig blive frie. Hvordan vil Jesus gøre os frie, virkelig frie?

Et eksempel på hvad jeg tror Jesus mener er en oplevelse jeg selv havde som ung, og som mange sikkert kan genkende. Der kommer et tidspunkt i et ungt menneskes liv, hvor det derhjemme hos mor og far ikke er nok. Der er en verden udenfor med fester og møder med det andet køn. Jeg havde søde forældre der godt forstod at det var vigtigt for mig at møde det liv sammen med mine venner. Det var for det meste om aftenen, men der var et fast krav fra mine forældre, at jeg kom hjem på et bestemt tidspunkt. Og det var ikke godt at komme for sent hjem.

Jeg fik givet en frihed til at være sammen med mine venner, men friheden lå i at jeg var bundet til et hjem og nogle forældre, der ikke var ligeglade med, hvornår jeg kom hjem og hvem jeg var sammen med.

Frihed bliver tømt for indhold, hvis ikke friheden ses i en sammenhæng. For mig som ung der gerne måtte gå ud om aftenen, mærke friheden, var det kun en ægte følelse af frihed, fordi jeg vidste at jeg havde et hjem og en familie, jeg var bundet sammen med.

Det gælder alt den frihed vi har i forskellige sammenhænge. Min frihed hænger sammen med andres frihed. Min frihed hænger sammen med mine rettigheder og med mine pligter i forhold til fællesskabet.

Den frihed Jesus taler om, er den frihed et menneske har i sin bundethed til Gud. Gud forstået som hans kærlighed og tilgivelse. Gud skænker os sin kærlighed og tilgivelse, som giver håb, muligheder, tryghed og livsmod.

De jøder som var begyndt at tro på Jesus, og som bliver de første kristne, forstår ikke den frihed Jesus rækker dem. De henviser straks til deres stamfar Abraham, som de er efterkommere af. Deres friheds opfattelse er knyttet til Abraham, som det menneske Gud udvalgte til at være ham der skulle være grundlæggeren af det udvalgte folk. Og jøder ser sig selv som Gud udvalgte folk.

Friheden Jesus taler om, som skal gøre os virkelig frie, er en åndelig frihed. De jøder Jesus taler med fejltolker den frihed Jesus taler om, når de siger at de aldrig har været slaver for nogen. Og viser at det er netop hvad de er i deres henvisning til Abraham.

Den ægte frihed som gør os virkelig frie er friheden i bundetheden til Gud. Det er ikke nogen frihed i sikkerhed, men derimod en frihed, der har sin forklaring i tilliden til Gud. Gud vækker tillid i os, som giver os friheden til at leve – og vi kan hvile i troens viden om, at Gud har vist os sin kærlighed og tilgivelse i Jesus.

Den frihed gør os virkelig frie, for her skal vi ikke præstere noget. Den politiske frihed skal vi kæmpe for. Men friheden fra Gud kan vi have tillid til. I Guds tillid til os sendes vi ud til næsten og verden. Amen