Voksen Dåb

De fleste bliver døbt som små, men du kan blive døbt når som helst i livet. Og det er der stadig flere, der gør. Der er typisk tre situationer, hvor det sker.


Kammeraterne skal konfirmeres

Du går i 7-8 klasse, og dine kammerater skal til at påbegynde deres konfirmationsundervisning. Du vil også gerne konfirmeres i den kristne tro, men konfirmationen forudsætter, at du er døbt. Og det er du endnu ikke blevet.

 

Du er voksen og har truffet et valg

Du er voksen og endnu ikke døbt. Enten fordi du indtil nu har fulgt en anden tro, eller fordi dine forældre ikke lod det ske, da du var barn. Nu føler du dig klar til at foretage det bevidste og modne valg at træde ind i den kristne tro. 

 

 

Du er ramt af sygdom og har truffet en beslutning

Rammes man af alvorlig sygdom, vil man ofte betragte livet på en ny måde. Det kan betyde, at kristendommen kommer til at betyde noget særligt, og ønsket om at blive døbt kan komme på tale, hvis ikke du er døbt i forvejen. Tøv ikke med at træde ind i den kristne tro uanset, hvor på livets bane du befinder dig.

 

 

Hvad gør du nu?

Du ringer bare til én af Humlebæk Kirkes præster. Så taler vi sammen om det.

Ophavsret: