Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ikke medlem af folkekirken

Selvom den afdøde ikke var medlem af folkekirken, er der mulighed for at aftale, at der afholdes en højtidelighed i Torpen Kapel. Højtideligheden kan afvikles med deltagelse af en af sognets præster eller med en præst fra egen menighed eller trossamfund.

Det er også muligt at afholde en højtidelighed uden nogen form for gejstlig medvirken. Benyttelse af Torpen Kapel skal aftales med Kirkekontoret på tlf. 49 19 06 15.

Man skal dog være opmærksom på, at når den afdøde ikke var medlem af folkekirken, skal der betales for brugen af kapellet og den kirkelige betjening.

Gravsted på kirkegårdene

Selvom den afdøde ikke var medlem af folkekirken, har man ret til at erhverve et gravsted på en af sognets kirkegårde.

Man skal dog være opmærksom på, at prisen for at erhverve et gravsted og benytte kirkegårdenes andre faciliteter, er væsentligt højere for ikke medlemmer af folkekirken.