Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Cellokoncert med en cyklist

Dato
Onsdag d. 9. juni 2021, Kl. 19:00 til kl. 20:00
Sted
Humlebæk Kirke, Humlebæk Strandvej 21A, 3050 Humlebæk
Medvirkende
Cellist Ida Riegels
Pris
Gratis

500 km på cykel med en cello bagpå – koncert og fortælling fra København til Skagen med Ida Riegels onsdag den 9. Juni 2021 kl. 19 i Humlebæk Kirke

Mød cellisten, og cyklisten Ida Riegels på hendes koncerttur på cykel gennem Danmark. Turen startede med åbningskoncert i Helligåndskirken i København, og ca. en måned og 500 km senere er hun fremme i Skagen. Undervejs gør hun holdt og giver koncert 39 steder langs ruten. På slotte, i kirker og bl.a. også for 5 æsler på Djursland. Ida Riegels, der har besøgt Humlebæk før, er uddannet fra Det Kongelige Danske musikkonservatorium i København og har turneret i mange dele af verden. De seneste år har hun bl.a. optrådt i USA, Indien og Japan, rejst i Bachs fodspor gennem Tyskland og gennemført en koncerttur på cykel hele vejen langs Rhinen op gennem Europa.