Koncert Tritonuskoret

07
APR

Dato Søndag d. 7. april 2019, kl. 16:00
Sted
Humlebæk Kirk
Pris
Gratis

PÅSKEKONCERT MED TRITONUSKORET SØNDAG DEN 7.APRIL 2019 KL. 15 I HUMLEBÆK KIRKE OPFØRES FAURÉS REQUIEM OG NIELS LA COURS’ MISSA BREVIS – MED SOLISTER OG ORGANIST FRA KØGE KIRKE 

En kormesse for livet og døden. Vi bliver født, og vi skal dø. Denne måske banale, men alligevel livsvigtige sandhed er omdrejningspunktet, når det semiprofessionelle kor Tritonus og organist ved Køge Kirke Anne Mathiesen opfører en messe for livet og en af verdens smukkeste dødsmesser i Humlebæk Kirke under ledelse af dirigent Jakob Høgsbro. Den korte, udtryksfulde messe, Missa Brevis, spænder fra det inderlige til det stærkt ekstroverte, og er skrevet af komponisten Niels la Cour til DR’s vokal ensemble i 1989. Faurés Requiem – dødsmesse - bliver populært kaldt ’dødens vuggevise’, fordi Fauré fokuserer på det smukke i livet frem for dramaet og lidelsen. Mange mener, at det er et af musikhistoriens smukkeste værker.

Tritonus består af 40 dygtige sangere, og har tidligere med stor glæde opført Dürüflés Requiem sammen med Køge Kirkes eminente organist. Koret har tidligere opført koncerter sammen med verdensstjerner som Cæcilie Norby, Lars Danielsson og Marilyn Mazur.