Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Skønt og skævt i den nye Højskolesangbog : Sang- og foredragsaften med Lasse Skovgaard

Dato
Tirsdag d. 14. marts 2023, Kl. 19:30 til kl. 21:00
Sted
Torpen Kapel, Nederste Torpenvej 3B, 3050 Humlebæk
Medvirkende
Foredragsholder Lasse Skovgaard

Skønt og skævt i den nye Højskolesangbog!

D. 12. november 2020 udkom den nye højskolesangbog. 150 nye sange er kommet med – både nye klassikere, som vi vil elske at synge de næste 15 år, og nye typer af sange, som vi skal vænne os til.

I foredraget kommer vi hele vejen rundt om den nye højskolesangbog. Vi synger eksempler på nye sange, der er kommet med, og på sange, der har fået lov til at blive. Og vi mindes nogle af de sange, der ikke klarede skærene og er røget ud af den blå bog. Og så diskuterer vi, om højskolesangbogen i sin nye, 19. udgave stadig er sangbogen over alle sangbøger! 

Om Lasse Skovgaard

Lasse Skovgaard er uddannet musikpædagog, organist og sanger og har bl.a. arbejdet som korleder, akkompagnatør, organist og musiklærer. Derudover er han PhD i sundhedsvidenskab og arbejder til daglig som forskningschef. Han er en rutineret foredragsholder og har de sidste 15 år holdt en lang række foredrag om musik, fællessang og sundhed rundt om i Danmark. Han har som komponist to sange med i den nye 19. udgave af Højskolesangbogen.