Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Højskoleformiddag: Snedronningen

Dato
Onsdag d. 1. februar 2023, Kl. 10:00 til kl. 12:00
Sted
Humlebæk Sognegård, Gammel Torpenvej 26, 3050 Humlebæk
Medvirkende
Foredragsholder Henrik Wivel

Snedronningen, foredrag om Nobelpristageren Selma Lagerlöfs liv og værk

Selma Lagerlöf (1858-1940) er en af verdenslitteraturens største forfattere, og en klassiker af mytologisk status. Hun kan kunsten at skrive sig direkte ind i menneskers hjerter. 

Forfatter, dr. phil. Henrik Wivel fortæller på baggrund af sin kritikerroste og prisbelønnede biografi Snedronningen (1988 og ny udgave 2005) om den svenske forfatters liv og forfatterskab. 

Henrik Wivel er tidligere kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad, Berlingske og Weekendavisen, og han har bl.a. modtaget Mårbackapriset. Selma Lagerlöfs Medalj (1990), Dansk-Svensk Kulturpris (1993), Georg Brandes Prisen (1995), samt Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris (sammen med Anja C. Andersen, 2017).