
Humlebæks Spirekor er for piger og drenge fra 5 år til og med 0. klasse. Vi øver hver torsdag kl. 16.30 - 17.30 i Torpen Kapel. I alt 10 gange i efteråret 2022 og 10 gange i løbet af foråret 2023.
Her trænes de mest elementære ting ved at synge, men det skal også være sjovt at gå til kor, så vi arbejder både med sang, bevægelse, krop og musik.
Børnene lærer at bruge deres stemme og krop, men frem for alt synger de en masse gode sange i fællesskab med andre børn. Spirene begynder således i koret omkring deres fem års fødselsdag og kan gå dér, indtil de skal op i 1. klasse. Så rykker de videre til vores Børnekor.
Altid to korledere
Alba og Sofia har begge selv sunget, siden de var spirer. De har over 10 års erfaring med klassisk sang og er til hverdag kirkesangere i Fredensborg Slotskirke og Asminderød Kirke. Alba går i 2.G på Rungsted Gymnasium, og Sofia har sabbatår, hvor hun bl.a. arbejder i en SFO og er syngende tjener i Teaterkælderen under Det Ny Teater.
Vi kan love et par velforberedte korledere, som synger som engle og spiller klaver – og så er de to piger altid i godt humør.
Er dit barn ikke med på holdet endnu, så tilmeld og betal via dette link.