Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Foredrag: Hvor går vi hen, når vi går bort

Dato
Mandag d. 31. januar 2022, Kl. 19:30 til kl. 20:30
Sted
Humlebæk Sognegård, Gammel Torpenvej 26, 3050 Humlebæk
Medvirkende
Provst Hans-Henrik Nissen
Pris
Gratis

HVOR GÅR VI HEN NÅR VI GÅR BORT? 

Provst Hans-Henrik Nissen vil komme med sin fortolkning. 

Det spørgsmål har til alle tider optaget mennesket. For intet her i livet kan som døden tage alt fra os. ’Af jord er du kommet – til jord skal du blive.’ Færdig! Og ingen går som bekendt ram forbi her. Manden med leen kommer før eller siden, og tager høj som lav. Alle skal vi dø. Men spørgsmålet er: slutter alt det, vi mennesker kan forholde os til med at vi ender med at gå ind i et evigt mørke bag dødens dør, eller kunne det tænkes, at der er mere? 

Som Shakespeare lader Hamlet spørge, da Hamlet med et dødningehoved i hånden står og overvejer selvmordet som løsningen på hans mange problemer: ”To Be – or not to Be?” Altså: er der noget på den anden side eller er der ingenting? Kom og hør nærmere, hvilke svar der gennem tiden er givet på dette store spørgsmål – og især hvad man svarer inden for den kristne verden.

Foredraget er det første i en række af fire om kirkegård, kirkegårdskultur og kunst, som Humlebæk Kirke arrangerer, fordi kirkegården og des rolle i samfundet er under spændende udvikling. Kirkegårdene i Humlebæk er i fuld gang, og vi vil gerne sætte fokus på og lære mere om denne udvikling.

HUSK MUNDBIND