Et bryllup er en af de mest vidunderlige oplevelser, man har i livet. Lad os og kirken bidrage til, at dagen bliver uforglemmelig for jer. Præsterne er de bedste sparringpartnere til sikre jer den bedste vielse i kirken. Tal med dem om alt. Ring til den af præsterne, du gerne vil vies af og lad dig inspirere af denne webside.
Hvornår vil I gerne giftes?
Har I allerede gjort jer overvejelser omkring tidspunktet for brylluppet, så lad os det vide så hurtigt som muligt, så vi kan reservere dagen. Send en reservation til os, så ringer vi til jer, så vi kan aftale det videre.
Hvad siger I ja til?
Det væsentligste del af vielsen er naturligvis, at I siger ja til hinanden. I skal hver sige ja to gange, men hvad er det, I siger ja til? Læs om vieelse her.
Sådan foregår vielsen
Vielsen følger et rimelig fast mønster, og det er meget naturligt at være lidt nervøs omkring af gøre det hele rigtigt. I skal vide, at det er jeres fest, og at der ikke er nogen, der ser skævt til en smutter. Men jo bedre man kender processen, desto mere kan I nyde dagen. Læs, hvordan vielsen foregår.
Pyntning af kirken og musik
Det er jo vigtigt, at kirken er så smuk og festlig, som I gerne vil have den. Måske vil I gerne have blomsterne i kirken til at matche brudebuketten. Måske vil I gerne have kirken udsmykket, så det passer til kjolen? Og selvfølgelig skal i vælge de salmer, I allerhelst vil have. Se vores inspirationsforslag her.
Men mulighederne stopper ikke her. Hvis I har nogle særlige ønsker, så spørg præsten.