Langfredag

Udgivet af Mona Høgh, fre d. 10. apr 2020, kl. 09:49
Prædikener

Lukasevangeliet maler et barskt og brutalt billede af korsfæstelsen… 

Vi kan se menneskemylderet for os

Vi kan høre larmen, råbene og gråden

Folkemængden er stimlet sammen for at se begivenheden og i centrum i alt dette ser vi Jesus …

Ensom, forladt og forrådt…

Vi hører larmen fra folkemængden og en endnu større rungende larm fra disciplenes fravær…

Ingen af dem havde set angsten i hans blik 

Ingen af dem havde hørt sorgen i hans stemme

Ingen af dem havde bemærket frygten, da han i Getsemane have havde kastet sig ned i indtrængende bøn – en bøn om at denne time måtte gå ham forbi, hvis det var muligt…

Ensom, forladt og forrådt…

Vandrer han smertens og lidelsens vej – vejen til korset…

Vejen til korset afslører og afklæder det som også er en del af menneskelivet, men som vi helst vil glemme eller lukke øjnene for…

Vejen til korset afslører og afklæder…

Menneskets ondskab

Menneskets magtmisbrug

Menneskets svigt…

Jesus afslører ikke menneskets ondskab ved magt og styrke eller med pomp og pragt, men med en langt stærkere og mere gådefuld magt – nemlig kærligheden…

Den kærlighed, der udholder venners svigt og forræderi

Den kærlighed, der rækker helt ind i døden – og tilgiver, når han beder for sine fjender

”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”…

Midt i al håbløsheden, hvor mørket ser ud til at have taget magten…

Midt i al håbløsheden, hvor afmagt og ensomhed ser ud til at få det sidste ord…

Rejser Jesus et håb…:

”I dag skal du være med mig i paradis”…

Det er håbet om, at Gud er gået ind i vores verden – så langt og så dybt – at intet menneske skal være udleveret til ensomhed og forladthed…

- end ikke i det dybeste mørke

- end ikke i døden…

Det er det underfulde ved korset …

At Gud i sin kærlighed har banet vej for os igennem mørket og fører os ud til livet…

Ud til livet med hinanden…

Det har vi altid – men især i denne tid - brug for at blive mindet om.

Når vi oplever, at mørket omslutter os.

Når vi bliver grebet af frygt, angst og ensomhed, fordi en virus gør, at vi må være på afstand af hinanden eller helt i isolation…

Da kaldes vi til et liv med hinanden…

Da kaldes vi til et liv i medmenneskelighed  

- et liv hvor vi med afstand beskytter og værner om vores næste…

Og vi ser det ske – vi ser hvad menneskelivet også er…

Et liv i fællesskab og med omsorg.

Et liv der forhindrer, at mørket omslutter os helt… 

Langfredagsmørket er dystert, men midt i mørket er der ord, der forløser…

Ord der flænger mørket, skærer sig igennem det og viser os sprækker af lys…

Som når solens forårsstråler gennembryder vinterens mørke og med sine varme trænger vinterens kulde tilbage…

Langfredagsmørket er dystert, men midt i mørket er der ord, der forløser…

Ord… der giver os håb...

Et håb som mørkets og dødens magt ikke kunne sætte grænse for

Et håb om en ny begyndelse nu og i al evighed…

AMEN

Lyt til salme hil dig, frelser og forsoner via linket neden for:

Hil dig, Frelser og Forsoner // DR PigeKoret & Nabiha


Ophavsret: