Prædiken Midfaste v. Hans-Henrik Ross

Udgivet af Hans-Henrik Ross, fre d. 20. mar 2020, kl. 08:19
Prædikener

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.« Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spist manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden." De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Joh 6,24-35

 

Jesus ryger i en diskussion om brød med sine disciple. De har lige været med til miraklet med de fem bygbrød og to fisk, som mættede fem tusind mennesker.

Nu leder de efter ham og da de finder Jesus stiller straks spørgsmål ved, hvorfor de er så interesseret i at få fat i ham. Egentlig ved han godt hvorfor de er kommet til ham, fordi de blev mætte da de deltog i det mærkelige måltid. De fleste af dem har ikke oplevet mere end en formidabel tryllekunst og er blevet overbevist af, hvad deres øjne så og deres maver blev fyldt med.

Jesus taler om det der skete som et tegn! Alle blev mætte på mirakuløs vis, men det handler om noget helt andet.

Og så er det vi høre Jesus stille to alternativer op som mennesker kan vælge at leve deres liv efter: Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv

Vi kunne også kalde disse to tilgange til livet for en materiel og en åndelig.

De som søger efter Jesus fordi han forvandlede få brød til mange brød så alle blev mætte vil gerne have mere at spise. Den er jo den mad som forgår. Vi spiser maden den fordøjes og resten kommer ud igen i den anden ende, og vi spiser igen og den rytme fortsætter lige indtil vi dør. Vi kan ikke undvære maden, men det er kendetegnende for det vi spiser at det forgår, ved at omsættes i vores kroppe til energi, så vi kan leve.

Det er der ikke spor underligt ved. Jesus spiste for at leve og det samme gør alle mennesker. – Der er ganske vist nogen som lever for at spise. De har gjort maden til deres livs indhold.

I bønnen Fader Vor beder vi giv os i dag vort daglige brød. Det brød er mere end det konkrete brød, altså maden som vi ikke kan undvære hvis skal leve. Brødet er et billede på alt det vi behøver for at leve. Det kan være meget oplysende at lytte til hvad Martin Luther i 1500 tallet skriver om det daglige brød, hvordan han udvider forståelsen af hvad dagligt brød er – han siger:

Det er alt, hvad vi behøver i livet så som mad, drikke, tøj, sko, hus, hjem, marker, dyr, penge, ejendom, god ægtefælle, gode børn, gode kollegaer, gode og sande myndigheder, god regering, godt vejr, fred, sundhed, ordentlig og ret tilværelse, gode venner, trofaste naboer og lignende

Dagligt brød er alle disse forhold for 1500-tals mennesket, men vi vil stadig nikke genkendende til meget af det som nævnes, og synes at det også gælder for os. - . – Vi kan opdatere listen til vor tid hvor dagligt brød for rigtig mange er mobiltelefonen, Facebook og andre sociale medier….

Men brødet dør eller forgår. Spiser vi det så forsvinder det i vore maver og omdannes til energi, og resten ryger ud. Mange af de forhold Luther taler om som dagligt brød, er underlagt de samme vilkår. De vil alle forgå også de relationer som er dagligt brød i vore liv, fordi vi lever med døden som vort livs grænse.

Hæver vi tanken om maden/brødet som forgår op på et højere plan, kan vi sige, at mennesket lever ikke af brød alene – vi må vel sige at vi dør af brød alene.

Det kræver nok lidt mere forklaring. For mange af os vil sikkert være uenig, hvis vi skal følge Luthers tanke om hvad brød er, at vi dør af at have en god kone, gode børn, gode venner osv. Det vil jo ofte være det som vi synes netop åbner livet for os og gør det stort og godt. Værd at leve.

Når jeg taler om en død af brød alene er det fordi Jesus jo i teksten taler om noget mad der består til evigt liv. Det brød som Jesus lidt senere taler om som det sande brød, der kommer fra himmelen. Og her tænker han på den fortælling vi lyttede til før om Moses og folket i ørkenen der bliver mættet af Gud (2. Mosebog 16,11-18). Gud mætter det sultne folk ved at sende brød fra himlen, og en hver samler kun så meget som han har behov for.

Vi har indtil videre hørt om brød, som er den mad vi spiser for at blive mætte. Og det brød som er billedet på alle de forhold og ting i menneskers liv, som betyder noget for hvordan vi har det.

Når jeg så påstår at det kan vi ikke nøjes med, ja vi dør hvis det er alt i vore liv, hvad mener jeg så? Jeg følger Jesus i hans tankegang når han taler om det brød som mætter til evig tid, det sande brød, som Gud sender ned fra sin himmel. Hvad er det for et brød der er tale om her?

Tydeligvis ikke det brød som mættede de fem tusind mennesker, men et brød som består til evig tid og som Jesus beskriver som det sande brød og som kommer ned fra himlen.

Vi har altså det brød vi spiser hver dag for at blive mætte. Det er den mad som forgår, netop ved at blive spist og forsvinde ind i opretholdelsen af menneskers liv. Det daglige brød, som Luther bredte ud til at dække alt det som har betydning for vores oplevelse af et meningsfuldt liv. 

Der er ikke noget galt med det brød. Vi har brug det brød hver dag. Men bliver det alt hvad livet er, vil Jesus sige at der mangler noget. Det er derfor han siger vi dør af det brød, fordi livet rummer noget mere. Kun at ville have med den side at gøre er at nedskrive til livet til kun at handle om det der mætter os. Enten som den konkrete mad vi spiser eller alt det andet som også giver mening i vort liv.

Livet er noget mere end det, vil Jesus sige.

Det efterlader os med den mad der består til evigt liv, som Johannes kalder det sande brød. Opfordringen i teksten til os er ikke til at tage fejl af; det er den mad eller det brød vi skal stræbe efter.

Hvordan skal vi forstå hvad dette brød er for noget? Og som mætter til evig tid. Det handler om andet og mere end det daglige brød, som betyder alt for vores liv.

Vi kan godt føle at vi har alt hvad vi har behov, og alligevel kan en tomhed i livet pludselig melde sig. Vi forstår det ikke og synes måske heller ikke vi har ret til at være fortvivlede, for når vi ser på vore liv er alle de vigtigste behov dækket.

”Visse aftener når jeg ligger i sengen, børnene er faldet i søvn og fjernsynet er slukket, hændet det, at tankerne kværner. Jeg vrider mig. Det ligner mig dårligt. Jeg plejer at gå ud som et lys.”  Tanker hos et menneske og han fortsætter med at sige: ”jeg kan ikke genkende mig selv på det sidste. Set udefra er alt godt. God økonomi, gode venner, dejlig familie, som deler alt med mig. Alligevel kommer de dér sorte fugle og slår sig ned. tankestrømmen kan ligesom ikke holdes tilbage. Man føler sig latterlig…jeg ved ikke, hvordan jeg skal udtrykke det, men jeg bliver bange. Står op, går rundt i lejligheden, tager en mad, bladrer i en avis.”

For nogle uger siden stod denne person ved 35-årig vens sygeseng, og kun kunne se på hvordan hans ven i løbet af meget kort tid døde af den svulst han havde fået. Ingen forstod noget. Han blev begravet. To uger senere sad en anden person ved hans computer. Harddisken var tømt. Mailadressen slettet. Som om han ikke havde siddet der. 

Kender vi ikke selv til disse situationer. Vi har det godt men alligevel kan vi blive ramt af denne følelse af uro og tomhed. Der mangler noget, vi ved ikke hvad, og vi kan hurtigt vende det til bebrejdelser mod os selv, for har jeg privilegerede menneske ret til at føle jeg mangler noget?

Den eksistentielle uro er hvad det her handler om. Alle kender vi den. Vi bliver aldrig færdige, og det er, som det skal være. Denne uro fortæller om noget som ikke er til i verden. Den kan ikke bare mættes med det daglige brød. Uroen fortæller at jeg som menneske er et åndelig væsen, der viser at livet er større end det daglige brød.

Vi søger efter evigheden, der er en længsel inden i os efter noget vi har tabt. En anden halvdel – som er Gud.

Gud svarer os i dagens tekst, at han er det brød som kommer ned fra himlen og som består til evig tid. Det er det samme brød Jesus taler om når han siger ”jeg er livets brød”.  Hvad skal vi så med det brød?

Vi ved med os selv at vi altid er genstand for en overjordisk ømhed. Livet er større end at finde meningen i det jordiske, som er det nærværende. Det er det brød som forgår. Hver dag, hele tiden.

Det brød som består til evigt liv, det sande brød som kommer fra det himmelske, giver os liv på en anden måde. Det lader os føle at der er noget eller nogen, en Gud, som er der og tænker på os. amen 


 

 

 

 

 

 

 

 

                

Ophavsret: