Hvad er talent og hvordan skal det bruges?

Udgivet af Charlotte Ellermann, søn d. 9. feb 2020, kl. 07:53
Prædikener

Prædiken til septuagesima 2020.

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Matthæusevangeliet 25,14-30

   

Den danske sprog er en svær én”, sådan sagde en af mine lærere i skolen, hvis man brugte et ord forkert, eller lavede en anden sproglig fejl. Jeg har dog lagt mærke til, at nogle ord kan skifte betydning mellem generationerne, at mine børn kan bruge dem i en sammenhæng, som jeg aldrig selv havde tænkt på.

Der findes dog ord, hvor man ligefrem kan høre, hvad deres funktion er, som f. eks springbræt, karrierevej eller ambitionsniveau. Alt sammen noget, hvor man gerne vil bevæge sig op ad, ikke bare bagstaveligt, men også i overført betydning.

Ambitionsniveauet er forskelligt blandt de tre tjenere i lignelsen i dag, de får henholdsvis fem, to og et talent betroet af deres herre/chef. Man kan se, at han kender dem godt, for dem han betror mest, lever op til hans forventninger.

De to første fordobler hans investering til, at han kommer tilbage og skal have sine penge. Eller også fungerer det bare sådan her i livet, at jo mere man får betroet af andre, jo mere får man selv ud af det.

Man kan ikke lade være med at overveje, om det er fra denne fortælling at møntfoden en talent får den betydning, den har for os i dag, altså et begreb som betyder evne eller egenskab.

Det er noget, som vi er meget optagede af at have talent – også på andre sprog bruger man det som f. eks engelsk, hvor man kan være talented. Der er talentshows på TV, talenthold i sport og det handler altid om at være udvalgt for eller efter sine evner.

Man er udvalgt frem for andre og næsten halvvejs ved successen, for talentfuld er noget, som de fleste gerne vil være eller drømmer om at være. De to af tjenerne er talentfulde, de får pengene til at yngle og de får ros af deres Herre, som er billedet på Gud.

De er risikovillige i forhold til de penge, som de får betroet i modsætning til den sidste tjener, som graver sin mønt ned, så han er sikker på, at Herren får den sikkert tilbage.

Han forklarer selv uopfordret, hvorfor han gør sådan; at han er bange og han undskylder sig med, at han ikke synes, at Herren fortjener, at han gør noget for at øge det betroede. Han siger: ”Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået og samler, hvor du ikke har spredt og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se her har du hvad dit er”.

Den forklaring når han ikke langt med, den undskylder ham ikke. ”Du dårlige og dovne tjener”, siger Gud til ham, ”når du vidste, at jeg er sådan, som du beskriver, så burde du i det mindste have anbragt min talent, som jeg betroede dig hos vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage”.

For her i livet handler det om at være rundhåndet med sit talent! Man skal bruge det – bruge sig selv til glæde for andre- fordi det i sidste ende bliver til glæde – ikke bare for Gud og næsten, men for en selv.

Pointen i denne lignelse er ikke, at det går efter fortjeneste her i livet, nej sagen er, at vi skal investere os selv og bruge vore talenter til glæde for Gud og vores næste.

Man kunne godt anlægge den betragtning, at det er nemmere at have flere talenter og det har jo alle mennesker; jeg tænker i alt fald, at langt de fleste mennesker har flere talenter at spille på.

For det kan måske godt blive svært med bare at udvikle et talent, som så skal blive til mere; det gælder jo både sport, kunst eller forretning, så derfor er det godt at have en karriere, ja at leve et liv, hvor man har brug for flere eller mange af sine talenter.

Mine børns lærer i børnehaveklassen sagde dengang, at det er godt, når man er barn at være god til noget og næsten lige meget til hvad, for så får man selvtillid og det er jo rigtigt og vigtigt.

Hermed mente hun faktisk, at man som forældre kunne hjælpe sine børn ved at udvikle noget, som de blev gode til for, at de kunne udvikle sig og stole på sig selv og deres talenter.

Det havde den sidste tjeners forældre måske forsømt at gøre, for han blev både i andres og sine egne øjne uduelig og bange. Men hvis det er omstændighederne, altså vores opvækst og ophav, der bestemmer vores udvikling i livet, er det så rimeligt, at vi bliver straffet for det?

Nej det er det ikke og derfor skal vi alle høre budskabet om at bruge vore talenter, om det så kun er et eller få på at få skabt noget for andre, som man kan dele med dem i livet.

Det handler om ikke at tabe sine talenter ved at grave sig ned eller lukke sig om sig selv uanset, hvad omstændighederne har budt et menneske. Men selv da, hvis man som menneske har gravet sig ned og lukket sig om sig selv og ifølge Luther så er fortabt..

Ja selv da gik Kristus i forbøn for os hos sin himmelske far og påtog sig vores skyld ved at dø på korset. Hans udbredte arme her er ikke kun til gråd og tænderskæren, men en indbydelse til evigt liv i hans kærligheds rige. Amen.

 

                         
















 

” 

 

 

Ophavsret: