Bohemian Rhapsody

Udgivet af Anonym, ons d. 25. dec 2019, kl. 10:28
Prædikener

Juleaften 2019

I dag vil jeg gerne begynde med en sang, en sang af det engelske band Queen, som står oppe på væggen.

Jeg tror, at mange af jer kender den eller i hvert fald har hørt den. Den hedder Bohemian Rapsody og den er lidt operaagtig.  

Selv elsker jeg den sang og tænkte, at det vil være fuldstændig fantastisk, hvis I er er med på at prøve at synge den sammen, selv om det måske er lidt svært. Det er årets jule-udfordring! 

Is this the real life? Is this just fantasy?

Caught in a landslide, no escape from reality

Open your eyes, look up to the skies and see

I'm just a poor boy, I need no sympathy

Because I'm easy come, easy go, little high, little low

Any way the wind blows doesn't really matter to me, to me

Jeg har valgt denne lidt specielle sang af flere grunde. Den første er, at jeg kom til at tænke på, at sangtekstens ordlyd godt kunne passe på julen:

Er dette det virkelige liv eller er det bare en fantasi?  Denne første linje kunne vi forstå på den måde, at nogle oplever julen som en slags fantasi, som vi kan flygte ind i fra virkeligheden derude;

mens den for andre er virkelighed, altså er en historisk begivenhed, som har fundet sted omkring vor tidsregnings begyndelse.

Og den tredje linje med at vi kan åbne vore øjne og se op til himlen og se den fattige dreng, som ikke behøvede sympati, kunne vel godt passe på Jesus.

Han var en fattig dreng, som blev født i en stald, men en særlig dreng, som i mange sammenhænge følte sig hævet over almindelige menneskelige behov, som f. eks omverdenens sympati.

Jesus var et menneske og Guds søn, som kom til verden og gik bort igen, som der står i sangen; Han var født i det lave og død i det høje hos Gud.

Det gjorde, at han også var hævet over det med, hvilken vej vindene blæste, som der står i sangen; Jesus havde sin egen dagsorden.

Jeg valgte nu også dette sangnummer, fordi jeg selv er en stor queenfan, det indrømmer jeg. Dengang jeg var meget ung, hørte jeg deres musik rigtig ofte og kunne sangene omtrent udenad.

Men jeg har ikke været fan på den måde, at jeg havde plastret væggene til med queenplakater på mit teenageværelse eller har læst en masse om bandet.

Så det var faktisk først, da jeg for snart et års tid siden så filmen Bohemian rhaosody om bandet, som har sin titel efter dette musiknummer, at det gik op for mig, hvad deres historie og baggrund var.

Man forstod efter at have set filmen, at opvæksten og barndommen spillede en vis rolle i deres musik og voksne liv og nutid.

Sådan som de fleste af os har det med julen, som er en del af vores opvækst på godt og ondt. De fleste af os har sikkert flashbacks til barndommens julefejring i dag, ligesom mange af os føler, at julefesten med årene mister noget af sin barnlige magi og glans.

Jeg husker selv som mange andre det med, at juleaftensdag var så lang og fuld af venten. Jeg skulle sove til middag for at holde ud til festen og jeg lå der og kunne næsten ikke falde i søvn af bare spænding.

I dag kan man tænke, om al den magi ikke bare var som et teater? Måske kunne juleevangeliet med alle sine fantastiske elementer af tilfældighed og verdensbegivenhed godt laves til en opera eller musical, som så mange andre fortællinger bliver det nu. Cyrano de Bergerac og Tarzan..

Juleevangeliet er jo en fortælling med kontraster, som rig og fattig, med engle oppe fra himlen og hyrder hernede fra marken og eksotiske vismænd langsvejs fra, som godt kunne opføres..

 I hvert fald er juleevangeliet jo blevet opført, som det vi kalder krybbespil masser af gange over hele den kristne verden. Vi opfører det også her ved kirken hvert år med konfirmanderne.

Men, kunne man spørge; er julen bare som noget, vi gennemspiller hvert år med alle dens traditioner?

For kan man alligevel ikke også som voksent menneske gribes af stemningen eller genkalde sig højtiden i festen. Særlig når man oplever sine børns glæde og så siden hen sine børnebørns og måske oldebørns juleglæde..

Jeg tænker, at barndommens julefejring, ja barndommens livserfaringer i det hele taget, får en blivende betydning i vore liv som en slags identitet eller dannelse.

Virkelige begivenheder kan farve vores selvopfattelse og på den måde præge vore voksne liv. F. eks dem, som oplevede 2. verdenskrig som børn og den knaphed og utryghed, som denne mørke tid var præget af..

..og dem, som var børn i 60 og 70’erne og som oplevede materiel fremgang og skred i samfundets normer og som fandt nye måder at leve på med kollektiver og bofællesskaber.

Og endelig dem som oplevede atomtruslen i fattigfirserne og halvfemsernes store velstandsfremgang osv. Og den unge generation, som er født omkring årtusindskiftet, som oplever verden forandres i det nye årtusinde og skal finde deres identitet i den..

Identitet er ikke en fast størrelse, ligesom julen og dens traditioner heller ikke er det. Og det synes jeg egentlig er godt!

I mine øjne er det positivt, at alting kan bevæge sig og bevæges. Det er godt, at verden flytter sig, så man ikke kan sige: ”Sådan er livet altid eller, sådan er de her mennesker i al evighed”.

Det mest opbyggelige ved verden, og det gælder også kristendommen, er, at den ændrer sig lidt hele tiden – det sker ganske vist af og til så langsomt, at det overrasker os, ligesom udviklingen i generationerne gør det.

Dem, som vokser op nu og er unge, lever på en anden måde end os. De har andre værdier og gudskelov for det.

Tag nu denne unge generation, som har taget klimaspørgsmålet alvorligt og fået den nye regering her til lands og mange andre steder i verden til at gøre det samme!

Det er da lidt af en præstation, for nogle sønner og døtre, som vi forældre har begrædt brugte al for megen tid på sociale medier;

de træder nu i karakter og engagerer sig i deres egen tids store udfordringer. Bliver vegetarer i stort tal, køber genbrug og tænker i bæredygtighed som noget af det vigtigste.

Det udtrykker efter min opfattelse noget håbefuldt for vores fælles fremtid- også selv om det måske ender med at afskaffe al juleforbruget og hvem ved måske juletræet! For det er jo ikke her julens inderste væsen ligger. Det ligger jo i håbet som kom til verden med Kristus.

Det er håbefuldt lidt på samme måde, som at Queenbandet med dets forsanger, Freddy Mercury, der døde i 91, nåede at få skabt den fantastiske musik, som stadig lever her mange år efter.

Det er et budskab til os om, at når julen forandrer sig og det gør den jo, men måske nok meget langsomt..  så er det et godt tegn!

For det betyder, at den stadig har betydning for os, som sidder her i 2019. Rigtig glædelig jul! Amen

Ophavsret: