Et nyt håb for fremtiden..

Udgivet af Charlotte Ellermann, søn d. 1. dec 2019, kl. 08:05
Prædikener

Prædiken til 1. søndag i advent 2019


Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene modham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.« Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?« Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!« Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman.« Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik. Lukasevangeliet 4,16-30

 

 

Da jeg var ung og begyndt at studere teologi i Århus, kom jeg sædvanligvis hjem til min fødeby Randers et par dage før jul. Så gik vi ud i byen om aftenen den 21./22. december både min storesøster og jeg; for vi vidste jo, at byens mange værtshuse var fulde af hjemvendte unge, som vi kendte fra vore gymnasietid.

Jeg kommer til at tænke på det, når jeg hører, hvordan Jesus vendte hjem til Nazareth som ung mand, skønt han er omkring 30 og måske lidt ældre end vi var dengang. Gå i byen bliver man jo først for gammel til langt senere..

Jesus møder dog heller ikke op på det lokale værtshus, for hans ærinde er et andet end vores var. Han vil mødes med de voksne folk i byen og derfor møder han frem i Synagogen på sabbatsdagen, hvor han ved, at han kan træffe dem, som han gerne vil have i tale og hvem ved måske imponere..

Jesus lægger ud som en anden politiker med at læse et godt og forjættende budskab op fra profeten Esajas bog. Man kan måske, uden at det er blasfemisk ment sammenligne det med dengang, den lokale Århuskomiker Jakob Haugaard stillede op til folketinget med slogans som ”Medvind på cykelstierne”!

Et slogan som jo var ironisk ment som en udstilling af valgløfter i det hele taget og alt det gode man gerne vil sørge for i fremtiden for at blive accepteret og udvalgt på stemmesedlen.

Jesus tilføjer sig selv til Esajas løfterige ord ved at slå fast, at i dag er de gået i opfyldelse; underforstået at med hans komme er de gået i opfyldelse! Vild jubel i synagogen, men nogle undrer sig også, for er det ikke tømmeren Josef søn, der taler?

Da jeg var på dåbsbesøg hos Ellings familie forleden eftermiddag, sang hans storesøster Aasa den gamle børnesang om Bøllebob, som hun så godt kan lide. I kan måske huske den: Den går sådan: (I kan se teksten oppe på vægen!)

Bob er en rod, han er lærerens skræk, hele byens bølle, han er hurtig og fræk, vi griner altid af ham, når det rigtig går løs, hver gang han åbner munden, så bliver’ læreren nervøs. Han er grov, men han er sjov, han er fræk og han kan ikke blive flov og når der skal være ballade, så er han en specialist. ”Sig mig, hvorfor skal det hele altid være så trist”? Bob Bob Bøllebob Bøllebob Bob !

Jeg tænker, at de her mennesker i Synagogen i Nazareth kommer til at tænke på dengang Jesus var en lille dreng og tømmerens søn, som løb rundt i byen som alle andre unger og legede og hvem ved måske også lavede ballade… ligesom Bøllebob!

I hvert fald skaber deres spørgsmål om hans far som tømmeren Josef en provokation i Jesus, som får ham til sige nogle andre ting, end dem han måske havde tænkt at sige;

Han opfatter jo tømmeren Josef som sin stedfar og Gud som sande far og det får ham til at sige nogle ret så provokerende ting tilbage til dem, som er forsamlede i synagogen i Nazareth: Som f. eks ingen profet er anerkendt i sin hjemby!

Måske er han såret og vred over deres manglende anerkendelse af ham og det ved vi alle; at omverdenens manglende anerkendelse er noget af det, som kan såre og ophidse de fleste mennesker..

Og det ser vi også i reaktionen blandt folk i synagogen, for de bliver til gengæld også rasende over det, som Jesus fortæller; nemlig om hvordan nogle af deres egne store profeter som Elias og hans efterfølger Elisa blev sendt til nogle andre end jøderne selv under landeplager og kriser med sult og sygdom. ØV ØV ØV!

Forsamlingen springer op og er så rasende, at de driver ham ud af synagogen og hen mod skrænten af det bjerg, som byen er bygget på for at styrte ham i dybet, men det lykkes ham at bane sig vej væk fra den rasende folkemængde og bringe sig sikkerhed ud af byen.

Måske kan man anlægge den betragtning, at Jesus ikke er en politiker; for havde han været det, så havde han nok forsøgt at sige noget andet og mere positivt til forsamlingen. Noget, der kunne få bysbørnene over på hans side fremfor at være imod ham..

Måske kunne han foreslå en ny omfartsvej eller en ny togforbindelse til gavn for alle i Nazareth! Måske nøjes med at love dem bedre tider med flere penge og midler til gavn for dem og deres børn og ældre.

Han kunne også have appelleret til deres nationale stolthed eller lokalpatriotisme og støttet dem i, at det ikke var dem selv, der skabte problemerne. Det er jo den strømning vi ser over hele nutidens verden, at politikere er mere populistiske, som man kalder det.

Men jeg tror, at de fleste af os ikke lader os forføre hverken religiøst eller politisk. Vi tænker selv og tager et ansvar for udviklingen. Se nu blot alle de unge sønner og døtre som går i brechen for det, som de tror på! En grønnere fremtid, et bæredygtigt samfund..

Og det påvirker vore politikere og der arbejdes mere med grønne dagsordener i stat regioner og kommuner end tidligere. Selveste udenrigsministeriet har fået en særlig grøn dagsorden med organisatoriske ændringer, som skal arbejde for en bæredygtig fremtid i hele verden. 

Det lyder måske lidt luftigt i nogles øre, ligesom dengang i Nazareth, hvor Jesus sagde: ”I dag er dette her gode budskab gået i opfyldelse”! Men det er med til at skabe et nyt håb og det er egentlig dybest set det, som adventsbudskabet vil! Skabe nyt håb for fremtiden!

Skal vi så ikke tage det til os denne første søndag i advent og gå ud herfra fortrøstningsfulde og med nyt håb for fremtiden. Om ikke andet så for den kommende adventstid frem mod jul! Glædelig advent! Amen

Ophavsret: