Tale til konfirmation v. Hans-Henrik Ross

Udgivet af Hans-Henrik Ross, fre d. 17. maj 2019, kl. 08:50
Prædikener

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. v12  Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. v13  Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, v14  er jeg at finde, siger Herren. Jeremias 29,11-13

Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! v2  I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? v3  Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. v4  Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« v5  Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« v6  Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. v7  Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«v8  Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« v9  Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? v10  Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. v11  Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.                                                                                                 Johannes 14,1-11

Kære Konfirmander!

Det er godt at se jer igen. I sidder her så fine, glade og spændte på alt hvad denne dag møder jer med.

Vi begynder jeres festdag her i kirken. Hvor I er kommet hver tirsdag/torsdag eftermiddag efter skoletid. Sat jer ind i kirken, lidt trætte, og nydt den stilhed som findes i kirkerummet. I er selvfølgelige unge og skal følge med, ret hurtigt så man mange af jer sidde med ansigtet i de små skærme.

Mange af jer er døbt her i kirken, andre af jer i kirker hvor familien har en tilknytning. Når jeg nævner dåben i dag er det ikke så underligt, for det er jeres dåb i bekræftes i idag. Gud bekræfter sin tro på dig. Der går en fin vej fra din dåb til din konfirmation.

Hvordan I mon har det lige nu? Jeg tror I har det lidt som Peter Plys der spørger Grisling ”Hvilken dag er det i dag?” ”Det er i dag” siger Grisling. ”Min yndlingsdag” siger Peter Plys.

I dag er én af de dage, hvor I kan sige som Peter Plys. I er omgivet af mange glade og kærlige mennesker der vil jer al det bedste. En dag sammen med jeres familie, som har gjort alt hvad de kunne for at give jer en god dag.

Der kommer andre dage i jeres liv, hvor I vil sige som Peter Plys ”min yndlingsdag”. Det handler ikke om at sammenligne lykke-øjeblikke, og jagte sådanne lykke mål, men når de kommer, er det vigtigt at være tilstede og nyde øjeblikket. Ikke tænke på det jeg skal nå i morgen,  men være til-stede i det som er nu.

Vi hørte før hvordan den gamle profet Jeremias taler om Gud, som den der vil os det gode. Det er ikke Gud der vil det onde. Gud vil at vi skal have det godt, få lykke i livet og helst skåne os for ulykke, lidelse og ondskab. Livet er ikke bare godt og fuld af lykke. Det går slet ikke godt, når vi ser os rundt i verden. Klimaet vender sig imod os for alvor, fordi mennesket i så mange år ikke har tænkt over at vores måde at leve og producere på påvirker klimaet. Vi har tænkt at naturen, jorden bare er en omgivelse for vore liv. Til fri afbenyttelse. Det viser sig at det er der vi kommer fra. Vi hører med til det hele. Det fortælles at Gud satte det første menneske på jorden for at dyrke og drage omsorg for jorden. Det kæmper vi med nu, og det kommer I også til.

Lad os håbe at profeten har ret når han siger, at Gud vil give os en fremtid og et håb. Vi må i hvert fald hjælpe til. Det kommer ikke af sig selv.

 

Nu må denne tale heller ikke blive for pessimistisk og trist. I skal jo konfirmeres i dag. Jeg ser (lige nu!) på nogle skønne, levende og glade unge mennesker. Vi har mødtes en gang om ugen siden september sidste år, og jeg håber at I har haft en god tid her ved kirken og sammen med mig.

I har det godt kan jeg se – selvfølgelig har nogle af jer allerede mærket livets modstand og smerte. I sidder her sammen med mennesker som holder af jer og vil gøre alt for jer.

Konfirmation er et slags skæringspunkt. En overgang fra at være ung til at blive voksen sagde man i gamle dage. Med gamle dage mener jeg også før min tid. Dengang blev mange børn nemlig taget ud af skolen efter konfirmationen. De skulle ud at arbejde, tjene til livet og lære at klare sig selv. Det tror jeg må have været en barsk lektie. For børn dengang var ikke så meget anderledes fra børn i dag. De havde også brug for tryghed, kærlighed og god tid til at vænne sig til livets krav og større ansvar.

Jeg vil godt tage noget af det op Jesus taler om i den anden tekst jeg læste.Der hvor disciplen Thomas siger til ham: Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Og Jesus svarer ham sødt og beroligende: »Jeg er vejen og sandheden og livet;

Det der med at kende vejen, kender vi godt når vi skal finde vej. I dag er det blevet så nemt, for vi kan slå op på Google Maps og så bliver vi guidet til målet. Thomas spørger efter noget andet. Det er ikke vejen til et bestemt sted, men hvordan skal jeg finde vej i livet. Jesus har med hele sin person været en vej for disciplene. Han har talt om Gud, værdier, om at finde troen og være noget for andre.

Vi kan jo komme i tvivl om hvad meningen med livet er! Hvad jeg skal, om jeg er noget værd, om det giver mening. Vejen Thomas taler om er mere end den fysiske vej. Vi kan tænke på hvor ofte vi i sproget bruger udtryk hvor vej indgår. Hvor det handler om hvordan vi har det, eller vi forsøger at sige noget om hvordan ting kan blive. ”Den vej skal vi alle”, ”der er ingen vej udenom”, ”der er lang vej endnu”, ”få noget med på vejen”, ”godt på vej”, ”gå sine egne veje”, ”kende vejen”.

Et menneskeliv kan vi forestille os som en vej. Aldrig en lige vej der snor sig fra fødsel til død. Livet står aldrig stille. Vi lever ikke et liv alene isoleret fra andre, men vi går sammen på livets vej sammen med andre. Nogle gange bliver vi overrasket over, hvad vi kommer ud for på livets vej. Så tager livet en drejning fordi jeg tilfældigvis mødte et menneske eller noget skete.

I er unge og i begyndelsen af jeres liv. Der ligger en lang vej foran jer. I ved ikke så meget om hvad der skal ske på jeres vej i livet. I har sikkert ønsker og drømme, og dem vil I forfølge, og opdage at det ikke altid bliver som I havde tænkt jer. Vi mennesker har det tit sådan, at vi gerne vil have opfyldt vores drømme. Vi vil gerne gå den lige vej til målet. Vi vil helst have det som vi ønsker. Livet skal makke ret.

Det bliver sjældent sådan. Samtidig er det godt at have drømme og ønsker for livet. Jesus lovede heller ikke disciplene en lige vej at gå på. Han lovede dem at hos Gud er der mange boliger, med plads til alle.

I vores samfund i dag er der et krav om at vi hele tiden skal være den bedste udgave af os selv. Det er svært af falde til ro og sige til sig selv, at jeg er god nok, hvis kravet er at vi skal være bedre end året før. Så går vi eller snarere løber vi alle hver for sig, på hver vores vej.

Når Jesus siger han er vejen og vi kan følge ham, er den vej præcis så snoet og usikker, som hans liv formede sig. Det skal vi bare være glade for. Det er det fine ved kristendommen, at den ikke lover os et perfekt og problemfrit liv. Jesus er vejen og følger vi ham er det en vandring med op- og nedture. I må ikke forvente at livet skal være på en bestemt måde. Tag som det kommer og husk at livet er mere end dig.

Vi hører sammen. Det er det Jesus vil fortælle med de mange boliger hos Gud. Der er plads til alle og vi kan ikke leve uden at være sammen med andre. Mødet med et andet menneske viser hvor tilfældigt og smukt livet kan være. Du møder et menneske og pludselig viser det sig at dit liv er et andet. En oplevelse du kommer ud for kan på samme måde føre dit liv et andet sted.

Det har været fint at være sammen med jer på en lille del af jeres vej i livet. Nu går der sikkert en del år før vi ses igen. Vi vil sikkert hilse på hinanden i byen. Måske mødes vi til gudstjeneste i kirken juleaften. Og om nogle år vender I tilbage hertil og skal giftes og måske have et barn døbt.

Jeg vil godt slutte af med noget den kendte danske forfatter Karen Blixen skrev til en konfirmand i 1962, som var søn af hendes husholderske. Karen Blixen lå på sygehuset og kunne ikke være med ved festen. Hun skrev en tale til konfirmanden Nils og mindede ham om hvad kirken kunne komme til at betyde i hans liv: Når du vågner i morgen og tænker tilbage på i dag, når dine tanker senere hen, et langt liv igennem, vender tilbage til din konfirmationsdag, så hold dem en tid på denne stund i kirken. – Det er her I er nu! Mærk efter hvordan det er! - Og KB fortsætter: Og lad ikke vejen mellem kirken og dig gro til med græs, gå tilbage til den og ind ad dens dør. Hvis du har et valg at træffe, en beslutning at tage, så gå derind og sid ganske stille derinde.

Hvis jeres vej en dag bliver tung at gå og I har brug for en snak, trøst og opmuntring, er der altid en vej mellem dig og kirken.

Jesus kaldte sig selv for vejen, sandheden og livet. De første kristne blev kaldt for vejen.Fordi de levede efter den sandhed Jesus havde lært dem. Jeg er sikker på at I, ja vi alle, kan finde inspiration i hvad Jesus lærte: døm ikke, fordøm ikke, vær ydmyg, taknemmelig, tilgiv, elsk, vær barmhjertig.

Tillykke med konfirmationen i dag og alt godt fremover

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  

Ophavsret: