14. søndag efter trinitatis 2018

Udgivet af Charlotte Ellermann, søn d. 2. sep 2018, kl. 07:56
Prædikener

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?« Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.« Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. Men det var sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.” Han svarede dem: “Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.« De spurgte ham: »Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?« Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.« Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.

 Johannesevangeliet 5,1-15

Her forleden dag så jeg et tilfældigt foto på nettet af nogle mennesker, som stod i Bilka og holdt hænderne på en bil; overskriften fortalte, at den, der længst kunne holde hånden på bilen uden at slippe, ville vinde den!

Og det fik mig til at overveje dette med at vinde noget, hvorfor det taler så meget til os? Her var det selvfølgelig bilen, der trak, at man kunne få den forærende, hvis man var udholdende nok..  Men der spilles utroligt meget i Danmark og der bruges angiveligt mange penge på spil, hvor man kan vinde endnu flere penge.

Tænk hvis du vandt! lyder reklamen for Lotto og måske er det følelsen af at få nogle flere muligheder i livet, hvis man vandt den helt store gevinst, der lokker. Men faktisk er det ikke helt ukompliceret at vinde den store gevinst, for det kan give anledning til både misundelse og uvenskab.

Engang læste jeg om en lottovinder, der holdt sit held hemmeligt og tog ud og boede i et lejet sommerhus langt fra sit oprindelig nabolag, fordi han frygtede, at alle ville komme til ham for at låne penge af den helt store gevinst. Imidlertid fik han et ildebefindende i sommerhuset og da ingen vidste, hvor han var blevet af, ja så døde han og lå der i lang tid, inden nogen fandt ham.

Men måske er det også konkurrencen i spillet, der taler til os, vi vil gerne være den heldige, den udvalgte i livet. Jeg hørte én fra kiosken i SuperBrugsen fortælle, at forretningen plejer at rive de første lottokuponer af selv, fordi det angiveligt får flere til at prøve lykken!

Og her er vi fremme ved dages evangelium om den lamme mand ved Bethesda dam. For her venter alle på at blive den første, der når ned i dammen og den, som når det og bliver rask, føler sig udvalgt som en vinder, fordi kun den første kan blive rask.

Da vores hovedperson er lam, så er hans chancer for at være den første og udvalgte ret begrænsede og derfor har han også ventet i 38 år; for som han selv forklarer Jesus: ”Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør og mens jeg er på vej, når en anden i før mig”

Men den hjælper møder han pludselig her i Jesus og han bliver valgt ud og rask: ”Rejs dig, tag din båre og gå”! Han får den helt store gevinst, nemlig sin frihed tilbage og man kan sagtens tænke sig til og også se det i fortællingen, hvor overvældende den oplevelse har været for ham.

 Han går lidt forvirret rundt i nabolaget med båren under armen og da dammen ligger tæt på tempelområdet møder han selvfølgelig nogle af de mest ortodokse jøder, som man stadig gør den dag i dag.

De gør ham straks opmærksom på, at han ikke må bære sin båre på sabbatten, som er hviledagen og man kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over manden, som bruger verdens dårligste undskyldning: ”Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå”.

”Hvem var den mand, der gjorde dig rask”? spørger de den tidligere lamme mand, og det ved han jo faktisk ikke, men så snart han finder ud af det, går han tilbage til dem og fortæller det. Utak er verdens løn kan man tænke, men omvendt er hele denne fortællings pointé modsætningsforholdet mellem de ortodokse lovtro jøder og Jesus.

Vi skal forstå, at her er en mand, Jesus, som kan helbrede mennesker og som vækker forargelse hos sine trosfæller ved at gøre det på en sabbat. På den anden side siger denne fortælling noget om, at livet er større end helligdagen; eller at det hellige er forbundet med livet og dette at helbrede og få livet tilbage.

I dag har vi døbt Jeremias, hvis forældre kommer fra Sierra Leone. I Afrika er der stadig præster, som kan helbrede folk, har de fortalt og vist mig på TV. Altså nogle som går i herrens egne fodspor og på den måde passer dagens evangelium fint til jeres lille familie.

Men måske allermest på den måde, at dammen ved Betesda er et billede på dåben. Vi har i dag gjort Jeremias kristen ved at døbe ham. Fra nu af og til evig tid hører han sammen med Jesus, som er Herre over liv og død ved selv at kunne overvinde døden i alle dens skikkelser; sådan som vi sang om det i den engelske salme, som Jeremias forældre har valgt.

Mange kristne missionshuse i Danmark hedder eller hed Bethesda for at signalere til omverdenen, at her var indgangen til frelsen og Guds rige. I dag er navnet ikke så kendt som Bilka. Men det ændrer ikke på betydningen af evangeliet, som Paulus beskriver i sit andet og sidste brev til Timotheus.

For er vi døde med ham, skal vi også leve med ham; holder vi ud, skal vi også være konger med ham; fornægter vi ham, vil han også fornægte os; er vi utro, forbliver han dog tro, thi fornægte sig selv kan han ikke. Evangeliet – det glædelige budskab er, at vi, takket være ham, er sat fri – frelst som det hedder i kristen sprogbrug.

Alle dagens fortællinger både de bibelske og dem fra vores egen samtid handler et eller andet sted om længsel. Paulus længes efter friheden og menighederne, som han kender og skriver til fra fængslet;

den lamme mand ved Bethesda længes efter friheden i helbredelsen, at han kan gøre, som han vil, med sin krop;  nogle længes efter friheden i den store pengegevinst, som man forestiller sig kan sætte én fri og åbne muligheder; andre længes efter frihed i samfundet til at leve og udfolde sig, som man har lyst;

Nogle længes efter livsfylde, som kan løfte dem op og give dem lyst og glæde til at gøre og give og dele livet med andre. Al længsel er på en vis måde længsel efter tro, fordi troen giver et menneske ro; en følelse af at eje noget, som man aldrig før har haft, men har længtes efter.

Grundtvig, som vi synger en del salmer af i dag, var en længslens digter og den længsel fylder stroferne, vi synger i dag. Og der ligger vel nok i længslen, at vi savner noget, som vi ikke selv kan skabe, men kun kan tage imod som den lamme ved Bethesda dam eller Herrens legeme og blod ved hans bord.

 Men længslen er vigtig, fordi vi erkender, at der er noget, som vi ikke magter; og der kan være noget smukt i oplevelsen af længsel i naturen, i poesien, i musikken. Tænk bare på Carl Nielsen musikstykke Tågen letter, som er smukt og fyldt med længsel.

Og når tågen er lettet, kan vi atter se klart, hvilken vej vi skal gå og hvem der kommer os smilende i møde med sin evige kærlighed og frelse! Amen.

 

 

 

Ophavsret: